| Nyt fra Experimentarium 29. dec 2024 | |
---|
|
|
Kære du, Årets sidste nyhedsbrev fra Experimentarium er sprængfyldt (!) af nytårsvidenskab 🧨 Hør blandt andet, hvorfor 2024 gik hurtigere end andre år, dyk ned i fyrværkeriets forunderlige kemi, lav dine egne stjernekastere, og se hvordan du renser nytårs-sølvtøjet i en ruf! Og kig med i plasmakuglen, når vi løfter lidt af sløret for 2025 på Experimentarium. God læselyst! |
|
| Et kig i plasmakuglen for 2025 | Kig godt på billedet herover. Måske kan du se vores smukke Helix-trappe - hvis snoede form er inspireret af DNA-molekylet - spejle sig i lynene i den store plasmakugle. Det er et godt billede på, hvad vi bestræber os på på Experimentarium: At vise jer naturvidenskabelige fænomener på nye, overraskende og finurlige måder. TAK fordi I følger os. 2025 bliver et år med masser af nye Experimentarium-oplevelser. Glæd jer fx til Legedalen, et helt nyt oplevelsesunivers, hvor familiens yngste kan blive 'venner med naturen' - en udstilling, der suppleres af en rejseudstilling på landets biblioteker. Vi åbner også en ny interaktiv oplevelse om videnskaben bag mad, og så genåbner vores elskede sæbebobleområde Bobleriet, som efter ombygningen bliver dobbelt så stort og dobbelt så sjovt. Vi markerer åbningen med en 4 dages sæbeboblefestival. Og meget mere... Tak for 2024 - og vi glæder os til at se jer på Experimentarium i 2025! Godt nytår 🍾🎇🎉 |
|
|
|
| |