Laden...
Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »
| |||||
At arbejde med benhårde målsætninger – på den gode mådeDer findes lærere, der går langt i deres bestræbelser på at motivere deres studerende. Og så er der dem, der løber langt – faktisk rigtig langt, hvis man er Jesper Mathiesen, og underviser på AspIT. Helt nøjagtigt 160 km uafbrudt i 23,45 timer. Den slags bedrifter handler ligeså meget om planlægning, målsætning og troen på egne evner, som på rå træning. Her er historien om, hvordan ekstremsport inspirerer unge fokuserede talenter hos AspIT. For de fleste mennesker lyder det nemlig vanvittigt at løbe konstant i næsten et helt døgn. Derfor kræver det både god planlægning, men også en masse træning i at arbejde med sig selv, og det med at sætte sig mentalt op til at gennemføre noget, der lyder umuligt. - Jeg har altid været fascineret af at arbejde med målsætninger. Ikke kun personligt, men også i mit arbejde med de unge. Og mit projekt med ultraløbet, har jeg derfor også brugt aktivt i min undervisning i fagene kommunikation og personlig udvikling på AspIT. Uden målsætninger, styres for meget i livet af tilfældigheder, og dermed misser man muligheden for at kunne styre efter sine interesser og talent, og lande dér, hvor man ellers passer bedst, mener Jesper Mathiesen, specialpædagogisk vejleder hos AspIT Sønderjylland. – Når man skal løbe 160 km, så står kroppen nærmest af efter 50 km, derefter løber man på psyken, og det er en ret vild oplevelse. Alle signalknapper siger stop, så her skal du overbevise dig selv om at fortsætte selvom det gør ondt, og ressourcerne egentlig er brugt. Derfor skal man i sit målsætningsarbejde også kalkulere med nederlag. Og ha´ en plan for, hvordan man kommer op på hesten igen, og gir det et nyt forsøg. Det er enormt vigtigt.
Fysik og psyke – Jeg er en erfaren løber, og derfor vidste jeg godt, hvad det krævede af min træning og kost hver uge. Faktisk har jeg trænet i et helt år til det her løb. Men den mentale del af løbet, kendte jeg ikke. Og det skulle altså vise sig at være den vigtigste. – Arbejdet med at nå vilde målsætninger handler også om at kommunikere det til sine omgivelser. Derfor har jeg fortalt de unge om dét med at sætte sig selv op på et mål ved at bruge andre som en slags medspillere i processen. På samme måde er det en god idé, at se på hele forløbet indtil målet, og så analysere de punkter, der ser svære ud – og dertil lave den nødvendige træning for at komme forbi udfordringerne. For elevernes vedkommende kan det være et bestemt kursus eller måske en bog, de skal læse for at komme videre i retning mod målet. Autisme og målsætninger – Man har det der udtryk med, at man godt kan spise en elefant, hvis man bare gør det i små bidder, ik. Og det taler vi også om på AspIT ift målsætninger. Del tingene op, få overblik, og nyd de små sejre undervejs som motivation til at komme videre. – På den måde, bliver vilde målsætninger til noget de unge på AspIT rigtig godt kan li´; planlægning og struktur. For uden struktur – som kunne være et andet ord for disciplin – lykkes de store ting bare ikke. Jesper Mathiesens næste mål hedder i øvrigt Swiss Alpin, som er 78 km i bjergene, med det særlige Du er meget velkommen til at give dette nyhedsbrev videre i dit netværk eller frit at anvende nyhedsbrevet med tydelig kildehenvisning: "AspIT - Nyhedsbrev". HUSK Gratis konference på Brogaarden Strib/Middelfart, AspIT at Work Årsmøde d. 18. maj 2017 kl. 10-16. | |||||
Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbreve? Afmeld nyhedsbrev » |
Laden...
Laden...
© 2024