Én af sæsonens mest gennemtrængende farvetrends består af forskellige gule toner. Helt fra den sarte pastelgule, som skaber en let sommerstemning over til en mere sennepsgul tone, som giver både blikfang men også fungerer godt i kombination med sæsonens øvrige brændte og varme toner. Yderst på den gule skala har vi den farve, vi kalder tapenade, som er en varm og støvet gul tone med grønligt skær, som er fantastisk i sig selv – men når den bliver sat sammen med sæsonens vinrøde toner, opstår der sand magi. |