Jordbær til Sankt Hans Der er ikke noget bedre end jordbær med mælk eller fløde, jordbær og is eller en jordbærkage som dessert Sankt Hans aften. Vi starter med at plukke jordbær kl. 5 tirsdag morgen og fortsætte langt op af formiddagen, så vi er sikker på at der er nok til alle kunder. De sorter du vil kunne finde i butikken på tirsdag er Polka, Sonata og Rumba. | |
Selvpluk Vi starter selvpluk på jordbær onsdag den 24. juni. Du kan komme hver dag mellem kl. 10.00 og 17.00. Prisen er kr. 30,- pr. kilo. Sorterne er Polka og Sonata, og du skal huske egen emballage. Du kan ikke plukke mindre end 2 kilo, da vi bruger tid på at veje af og vise dig ud i marken. | |
Salat med jordbær og grønne asparges Her kommer opskriften på en rigtig sommersalat. 125 g spinatblade eller grøn salat 200 g blomkål 300 g jordbær 150 g grønne asparges Dressing: 1 lille spsk honning 3 spsk olivenolie 3 tsk citronsaft 1 tsk dijonsennep salt og peber Skyl spinat eller salatbladene, tør dem og skær dem i grove stykker, hvis de er for store. Snit blomkålen fint. Jordbærrene skylles, stilk og blomst fjernes og jordbærrene skæres i skiver. De grønne asparges skylles og den nederste seje del brækkes af. Resten skæres i mindre stykker. Bland ingredienser til dressingen sammen og vend den forsigtigt i salaten. Hold lidt af jordbær og asparges tilbage til pynt. | |
|
|