Se publikumsfavorit til halv pris Du kan stadig nå at se den populære særudstilling Dyr i kunsten til halv pris. Til og med søndag den 9. august får du 50 % rabat på entrébilletten som følge af regeringens sommerpakke. Børn under 18 år har som altid gratis entré. August måned byder på spændende foredrag om vores mangefacetterede forhold til dyrene, og hver lørdag og søndag i sommerferien er der børnevenlige omvisninger for familier i Dyr i kunsten. Læs mere |
|
Foredrag om dyr i kunsthistorien Frygtindgydende slanger i antikken, farverige sommerfugle i 1700-tallets stilleben og kunstige fremtidskimærer i samtidskunsten: Kunsthistorien vrimler med dyreskildringer. Onsdag den 12. august kl. 17.30 er der mulighed for at få et særligt indblik i kunstens historie, når seniorkurator og samlingschef Dorthe Juul Rugaard ser nærmere på de mange mærkværdige og smukke dyr, der har været med til at præge kunsten fra oldtiden til i dag. Foredraget er gratis for gæster med entré til museet, men tilmelding er nødvendig via arken.dk/kalender Læs mere |
|
|
Familieomvisning hver weekend I skolernes sommerferie inviterer vi hver lørdag og søndag kl. 13 børn og familier til en familieomvisning i særudstillingen Dyr i kunsten. Her fortæller en af museets kunstformidlere om kunsten og laver små øvelser med børnene og deres voksne undervejs. Det er gratis at deltage for gæster med entré til museet. Tilmelding er ikke nødvendig. Læs mere |
|
|
Nye værker i skulpturparken Med sommerudstillingen Frirum er nye værker af den unge tyske kunstner Karolin Schwab flyttet ind i ARKENs skulpturpark. Oplev værkerne på en tur rundt om museet, hvor du bl.a. kan møde Schwabs fascinerende skulptur The Cloud’s Song, der med sin spejlblanke overflade fanger omgivelserne ind og giver nye perspektiver på os selv og landskabet. Læs mere om dette års sommerudstilling, der kvit og frit kan nydes i det fri, via linket. Læs mere |
|
|
Foredrag om kæledyr og fæle dyr Lyt med onsdag den 26. august kl. 17.30, hvor Anne Katrine Gjerløff, ph.d. i historie og teamleder for Publikum og Skoler på Statens Naturhistoriske Museum, fortæller om dyrs skiftende rolle i vores kultur. Til foredraget vil Anne Katrine Gjerløff blandt andet sætte vores opfattelser af både kæledyr og fæle dyr i historiske perspektiv. Foredraget er gratis for gæster med entré til museet, men tilmelding er nødvendig via arken.dk/kalender Læs mere |
|
|
|
| |
|