På Frederikshøj i Aarhus serverer Wasim Hallal ifølge vores madanmelder nogle fantastiske små kugleformede petitfours. Foto: Kåre Viemose Kære venner Det er fredag, asfalten bager under solen, jazzen spiller, og mange af jer har sikkert også ferie. Og så er det sgu da svært at holde smilebåndene i ro, er det ikke? Vores anmeldere kunne i hvert fald ikke holde humøret nede i denne uge. Det er ikke tit, at vi smider de maksimale seks hjerter efter en beværtning, men det gør vi i denne uge. To gange, minsandten! Lærke Kløvedal har besøgt Wasim Hallals restaurant Frederikshøj i Aarhus.Og hvilket besøg. Hvert år bliver det spået, at nu må den aarhusianske gourmetrestaurant da få sin anden stjerne i Michelinguiden – og hvert år bliver den forbigået. Men hvor mange stjerner, chefkok Hallal kan bryste sig af, betyder ikke noget, hvis du spørger vores anmelder. For ifølge hende laver han vanvittigt velsmagende mad, blandt andet nogle kugleformede petitfours, der ikke bare smager fantastisk, men er så smukke, at man har lyst til at smykke sig med dem. Læs anmeldelsen her. Også Københavns nye burgerbar, Burger Shack i Carlsbergbyen, får seks hjerter af vores caféanmelder. Helene Navne besøgte grillskuret, der har nydt stor succes i Jylland og på Fyn og tidligere i år åbnede deres første filial her i hovedstaden, og var solgt. Det smager fandens godt, og så er det både billigt og uprætentiøst. Du kan læse videre her. Vores madanmeldere er ikke de eneste, der er i sommerhumør. Kærlighedsoraklet Dr. Love har lavet en podcastserie i fire dele, hvor han får besøg af hjertekyndige gæster, der deler ud af erfaringer om alt fra snasket festivalsex til queer-kærlighed. Du kan lytte til det seneste afsnit lige her. Ibyen har også en hel del erfaringer at dele ud af, når det kommer til, hvor du skal gå hen for at spise i København. Madscenen er ved at koge over, ikke af varmen, men af alle de nye steder, der konstant slår dørene op. Hvis du vil have bare et lille overblik over restaurantfesten, bør du læse Ibyens månedlige spiseseddel og vores guide til fem nye steder. Selv tak. Men nu skal det jo heller ikke være solskinsbeskinnet positivitet det hele. Listen står som altid klar med lidt mavesure betragtninger over vores depraverede virkelighed. Tag nu for eksempel Coca-Colas #ShareACoke-kampagne, hvor man kan købe en cola med sit eget navn på. Kan man forestille sig en handling mere desperat? Nej, vel? Læs hele Listen her. Rigtig god weekend. | Med venlig hilsen Sebastian Wittrock Journalist |
|
|
|
|