Guld og magi – 8. august sidste dag Det er ved at være sidste chance for at se eller gense den store udstilling Guld og magi, hvor gyldne skatte fra Nationalmuseet går i dialog med glitrende samtidskunst af nogle af vor tids største kunstnere. Udstillingen tager publikum med på en rejse gennem mange årtusinder for at udforske guldets magt og magi, som mere end nogensinde optager kunsten i dag. Læs mere |
|
Talk om guldets materialitet og metafysik Oplev astrofysiker Anja C. Andersen og billedkunstner Alexander Tovborg i en samtale om tro og videnskab i anledning af særudstillingen Guld og magi. Samtalen indledes med en kort præsentation af udstillingen ved museumsinspektør Gry Hedin, der også modererer samtalen. Det sker lørdag den 7. august kl. 14. Gratis for gæster med entré til museet, men tilmelding nødvendig via arken.dk/kalender Læs mere |
|
|
Glæd dig til Blomsten i kunsten Dette efterår indtager blomsterne ARKENs sale med særudstillingen Blomsten i kunsten, der åbner den 4. september.Udstillingen belyser de mange relationer mellem blomst og menneske, som er på færde i kunsten med værker af flere end 50 danske og internationale kunstnere. Udstillingen er i sig selv en mangfoldig buket af sanseoplevelser med mange og forskelligartede værker, der skildrer blomster i så forskellige medier som maleri, skulptur, fotografi, film og installation. Mødet mellem kunstnere som Odilon Redon, Claude Monet og Hilma af Klint og Melanie Bonajo, Tony Matelli og Petrit Halilaj & Alvaro Urbano skaber nye forbindelser mellem blomstermotivets historiske rødder og samtidskunstens klimakritiske dagsordener. Læs mere |
|
|
Danseforestilling: FRIHED Søndag den 8. august kl. 14 indtager 28 unge fra hovedstadsområdet ARKEN med deres egne fortællinger om FRIHED. Forestillingen skildrer gennem dans og musik, hvad det vil sige at være ung i dag – på godt og ondt. Om hvordan det som ung er at stå over for udfordringer, der synes uoverkommelige – og om at samle mod til at kæmpe for sine drømme, og det man tror på. Billetpris: 50 kr. pr. person. Billetter kan købes via arken.dk/kalender Læs mere |
|
|
Foredrag om Farshad Farzankias billedverden Kom med til en spændende foredrag, der dykker ned i udstillingsaktuelle Farshad Farzankias fascinerende billedverden. Farzankias værker er fulde af motiver, figurer og tegn, der sætter både store og små fortællinger i spil. Få indblik i værkerne og tematikkerne onsdag den 25. august kl. 17.30 i et foredrag ved udstillingsassistent Simone Cecilie Pedersen. Gratis for gæster med entré til museet, men tilmelding nødvendig via arken.dk/kalender Læs mere |
|
|
|
| |
|