| | | Marcus Rubin | | Kronikredaktør | | |
|
|
| | Kan I mærke det? Det hele smager, lugter og føles som sommer. | |
| | Ja ja, jeg ved godt vejret er svingende, men stadigvæk: Det er duften af solcreme og frihed, og det gælder også for nyhedsbrevet. Det lakker mod sæsonafslutning. Næste uge er jeg til Folkemøde – så der ses vi forhåbentlig ude i virkeligheden, men desværre ikke her – og om tre uger tager jeg på sommerferie. | |
| | Så dette er faktisk det næstsidste nyhedsbrev inden sommeren, og som kostelig vin eller sjældne schweiziske ure skal det naturligvis nydes til fulde. Så lad os komme i gang! | |
| | Og gang i den skal jeg da lige love for, der var i går under den spektakulære nedsmeltning af forholdet mellem Donald Trump og Elon Musk. | |
| | Hvis ikke det var så frygteligt, at verdens to måske allermægtigste mænd er så små drenge med så lidt impulskontrol, var det sådan set umådeligt underholdende. I timevis fløj beskyldningerne og fornærmelserne mellem de to på hver deres sociale medie. Alene det, at de begge ejer et socialt medie, siger alt for meget om, hvor bizarro en verden vi lever i. | |
| | Men tænk sig alligevel at Trump sidder med koderne til USA’s atomvåben og er øverstkommanderende for verdens stærkeste militær, og at Elon Musk via Starlink har magten til at slukke for internettet i Ukraine og via SpaceX rutinemæssigt får lov at fyre enorme raketter af. | |
| | At USA genvalgte Donald Trump, og at demokraterne lod Joe Biden genopstille – og da han smeltede sammen for åben skærm, kørte videre med Kamala Harris – er noget, som historikere i generationer vil kunne debattere og forske i. | |
| | Også jeg heppede naturligvis dengang på Harris. Men retrospektivt var det nok lidet klogt at stille med en kandidat, der droppede ud af kampen i 2020 for at blive demokraternes kandidat, før det overhovedet var kommet i gang, men dog nåede at erklære sin støtte til ideen om at ’defunde’ politiet og kunne tolkes som at støtte offentligt betalte kønsskifteoperationer til fængselsfanger og ulovlige immigranter. | |
| | Nå, men nu er vi jo så, hvor vi er. Vestens førende land er blevet et politisk shitshow med en 78-årig leder, der synes at være fanget på en permanent erkendelsesrejse. Kapitalismens fremmeste pioner er ikke ligefrem nogen god sælger for sig selv - har man ikke hørt denne The Daily om Musks mulige narkotikaforbrug og kaotiske liv, har man snydt sig selv. Måske skulle Musk og Trump bare rykke til Mars og tage den derfra. | |
| | Problemet med det, der sker i USA, er også, at det suger al opmærksomhed til sig. Det er svært at tænke på andet, endsige huske hvad der lige er sket. Men faktisk er der jo sket en del, som fortjener tanker, eftertanker og debat. | |
| | Herhjemme er det i de senere dage blevet stadig tydeligere, at der er noget helt galt med uddannelsessystemet, hvor alt, alt for mange bliver tabt på gulvet. Omkring hver ottende består ikke folkeskolens afgangseksamen i enten dansk eller matematik, i København er antallet næsten fordoblet på 5 år, og modsat hvad man kunne tro, handler det ikke bare om de dumme drenge. Faktisk er der nu flere piger, som dumper, end drenge - selv om pigerne generelt klarer sig bedre. | |
| | Og forude venter endnu større udfordringer - i 18 kommuner forventes det, at hver femte unge mand ikke vil have en uddannelse, når de er i begyndelsen af 20’erne. Det hele er en jammer. | |
| | Ditte Giese har skrevet et hjerteskærende indlæg om sin søns oplevelser i en kaput folkeskole (og fik man ikke læst hendes mageløse tekst om konfirmation og livet i en sygdomsramt familie, bør man i den grad gøre det lige nu!). | |
| | Det er ikke kun de unge, der kæmper. Det samme gør Amira Smajic, bedre kendt som Den Sorte Svane. | |
| | Nu kommer der to afsnit mere af TV2’s spektakulære dokumentarserie om den kriminelle underverden, men også programmernes tilblivelse er noget speget. I denne kronik skriver Smajic, at TV 2 vidste, at hun arbejdede for politiet, herunder både NSK og PET. »Alligevel valgte de at smide mig under bussen, uden hensyn til fakta eller den virkelighed, jeg levede i. De brugte en lydfil, der var optaget uden for min opgave hos TV 2: Efter optagelserne i Aalborg glemte jeg at demontere en skjult optager. Den optog således, efter min arbejdsdag for TV 2 var slut«, skriver hun. | |
| | Mens Musk, Trump og Svanen vælter sig i fokus og opmærksomhed, er der andre, der kæmper mere for det. Det gælder eksempelvis de radikale, hvis næstformand Samira Nawa fandt det nødvendigt at skrive en kronik om, at der stadig er brug for partiet. Som mangeårig vælger og ansat på en avis, der har det radikale livssyn i sit DNA, kan jeg sådan set kun være enig, men samtidigt er det generelt noget skidt selv at skulle sige, at man skam stadig er relevant. | |
| | At Gaza er relevant, siger til gengæld næsten sig selv. Her på Politiken holdt vi i god ro og orden en debat for unge om, hvorvidt Danmark bør anerkende Palæstina - den debat, som Folketinget i sin visdom ikke mente, skoleeleverne skulle belemres med. Det burde politikerne, som vi skriver i denne leder, selvsagt holde fingrene fra at censurere. De danske ledere kunne med fordel lytte lidt til Frankrigs præsident Emmanuel Macron, der forventes at anerkende Palæstina senere på måneden. | |
| | I det hele taget synes der at være en hastigt stigende erkendelse i Europa om, at den betingelsesløse støtte til Israel ikke længere er en farbar eller klog vej. Macron indledte sin tale i Singapore forleden med at tale om vestlige dobbeltstandarder - støtte til Ukraine mod invasionen, men samtidigt støtte til Israels stadig mere brutale krig i Gaza, der nu har kostet mere end 54.000 mennesker livet. Og Macron er ikke alene, både i Storbritannien og Tyskland er kritikken af Israel taget markant til de senere uger, og støtten i befolkningen i de fleste lande er nærmest kollapset. | |
| | Betyder det, at krigen snart slutter? Det må man håbe, men reelt synes krigen mindst lige så meget nu at handle om at holde Netanyahu ved magten og især ude af fængsel, så man kan frygte det værste. | |
| | Og imens de mægtigste mænd udveksler barnagtige fornærmelser og Gaza lider, kan vi andre tænke over, at forskere tilsyneladende har udviklet såkaldte elektroniske tatoveringer, der kan måle, hvor hårdt vores hjerner arbejder. Det lyder frygteligt og noget, som man let kan forestille sig, at arbejdsgivere og andre vil misbruge. Indtil videre virker dimserne ifølge Financial Times kun på hårløse, ikke svedende ansigter. Selv har jeg stadig lidt hår og håber at få sved på panden - om ikke af Musk/Trump/Netanyahu, så af solen og måske en rask gåtur, så jeg satser på at forblive fri en stund endnu. | |
| | Håber det samme gælder jer, send som altid tanker, tips og ideer og kig forbi Politikens område og sig hej, hvis I kommer på Folkemøde. Alt er bedre ude i virkeligheden, tastaturkrigere er, som denne uges begivenheder til overmål har bevist, nogle af de værste. | |
| | Vi ses om to uger lige her. | |
|
