Laden...
Ser indholdet ikke korrekt ud? Åbn mailen i din browser SMAG PÅ EFTERÅRET: DANSKE ÆBLER OG BLOMMER Sommeren går på hæld. Men tøv ej, for i efteråret bugner det med søde frugter i de danske træer og buske. Lige nu er både blommer og æbler plukkemodne, og begge frugter er ideelle i eksempelvis tærter, safter, marmelader, chutneys og salater.
HISTORIEN OM DE DANSKE ÆBLER Historien om æblernes anvendelse i Danmark går flere tusinde år tilbage. Man har fundet æblekerner i grave helt tilbage fra både sten- og bronzealderen. Dengang var det vildæbler, man spiste, da man endnu ikke var begyndt at dyrke frugterne på plantager og i haver.
Egentlig æbledyrkning er først kendt fra middelalderen, hvor munke begyndte at dyrke æblesorterne rundt omkring på de danske klostre. Og faktisk skal vi helt frem til omkring midten af 1800-tallet, hvor komfuret med bageovn blev en del af de fleste danske køkkener, før den nok mest kendte ret med æbler - nemlig æblekagen med flødeskum og rasp - blev opfundet.
I dag dyrkes æbler flittigt i de danske haver, hvor nogle af de mest populære sorter er Discovery, Rød Ingrid Marie, Rød Gråsten og Guldborg. Nogle sorter er mere velegnede til desserter og bagværk - fx Rød Gråsten og Discovery - mens andre er bedre i salater, fx Guldborg. Find flere æbleopskrifter
DE MANGE FORSKELLIGE ÆBLESORTER De forskellige æblesorter høstes på forskellige tidspunkter i løbet af sensommeren og efteråret. Æblehøsten begynder typisk i august, hvor der sædvanligvis er udsigt til den tidlige, men faste og søde sort Discovery. I september er der oftest endnu flere forskellige sorter, blandt andet Aroma og måske Guldborg og Elstar. Sidste del af æblesæsonen byder blandt andet på rød Ingridmarie, Rød holsteiner cox og Ahrista. Hver sort har sin egenskab og anvendelsesmuligheder i køkkenet.
BRUG DINE ÆBLER VEGANSK PERLEBYG MED SVAMPE OG ÆBLER
SYDHAVSØERNES FRUGTFESTIVAL Vi fejrer Smålandshavets enestående pærer, blommer, surkirsebær og æbler, når vi for 12. gang afholder Sydhavsøernes Frugtfestival.
Her kan du deltage i de mange workshops og møde engagerede producenter i boderne, der bugner af danske frugter og frugtprodukter, du aldrig havde drømt om.
Mette Blomsterberg tryller desserter med de yngste, Cirkus Panik inviterer børnene til frugtcirkus, og Rasmus Botoft har rollen som sprechstallmeister.
Lørdag aften er der fællesspisning på hotellet og bal med 4 x Larsen.
Vi håber at se dig i Sakskøbing den 18 og 19 september.
Der er gratis adgang for alle – og det gælder også aktiviteterne for børn. Læs mere
BAG OM BLOMMEN Blommer stammer oprindeligt fra Vestasien og antages at have vokset i norden siden vikingetiden. Den søde stenfrugt er i familie med fersken, abrikos og kirsebær og findes i mange forskellige sorter.
Afhængig af sorten kan de variere i størrelse, fasthed, farve og smag. Smagen af blommernes frugtkød er oftest sød og let syrlig, hvilket gør dem ideelle til desserter og kager. De er også velegnede som tilbehør til fjerkræ eller til ostebordet i form af kompot, chutney eller marmelade. Blommerne kan høstes helt frem til oktober, og hvis du vil gemme nogle af dem til senere på året, kan de let fryses ned – her kan det dog være en god idé at tage stenene ud først.
Vil du have fingrene i de vilde danske blommer? Så prøv at tage på udkig efter Mirabelle, som med sin gule eller røde farve samt lille størrelse er en let genkendelig blomme. SÅDAN KAN DU FINDE OG GENKENDE BLOMMERNE: - Den saftige stenfrugt findes forvildet eller plantet i krat, ved hegn eller i gamle bondehaver. - Frugterne, som er modne i august og begyndelsen af september, vokser på en stor busk eller et lille træ, som kan blive op til 15 meter højt - Frugterne er typisk ikke større end store kirsebær - Mirabel smager sødt og er derfor god i marmelader og grød. Du kan også spise dem rå direkte fra træet.
SALAT AF NYE PERSILLERØDDER MED REINECLAUDE-BLOMMER, KORN OG HASSELNØDDEDRESSING De danske reineclauder, som er en af vores allerbedste blommesorter, plukkes i slutningen af august og starten af september og har en rund og intens blommesmag og masser af sødme. De deler sæson med nye persillerødder, som er saftige og faste på denne årstid. Du kan frit jonglere med andre typer rodfrugter, nødder, blommer, korn og urter i denne salat.
FRENCH TOAST MED ÆBLER OG KANEL PEP MADEN OP MED ÆBLESIRUP Vi har inddampet æblemost til en mørk, orangegylden, letløbende sirup. Prøv den på pandekager, is, grød, som smagsgiver i sauce, dressinger, desserter og på yoghurten.
Find vores æblesirup i Meyers Deli, i Coops butikker landet over eller online.
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Laden...
Laden...
© 2024