De nordiske og baltiske lande er sammen med Polen økonomisk stærke nok til, at vi frem mod 2050 kan matche Ruslands forsvarsinvesteringer krone til krone. Det kræver et bidrag fra alle landene, herunder Danmark, pÃ¥ omkring 3,4 pct. af BNP, viser en ny analyse fra SMVdanmark. âDer er ingen tvivl om, at vi stÃ¥r i en meget alvorlig forsvarspolitisk situation, men vi kan matche de russiske forsvarsudgifter, som pÃ¥ sigt kan udfordre den russiske økonomi,â siger Thomas Gress, der er cheføkonom hos SMVdanmark. Ifølge analysen er Danmarks offentlige finanser sÃ¥ solide, at vi kan tillade os at betale store dele af oprustningen med lÃ¥n endda uden at skære i velfærdsydelserne. âSelvom vi taler om helt astronomisk store tal, kan udskrivningen til forsvaret foretages uden at sætte den finanspolitiske holdbarhed over styr. Det kræver, at politikerne lemper mÃ¥let om en underskudsgrænse pÃ¥ -0,5 pct. af BNP i 2030 og accepterer en Ã¥rrække med større underskud,â siger Thomas Gress. Ruslands økonomi bløder SMVdanmark skønner, at den russiske arbejdsstyrke vil skrumpe med 11 pct. frem mod 2050. I Norden vil arbejdsstyrken til gengæld vokse med 6 pct. Samtidig er produktivitetsvæksten ikke høj nok til, at Rusland kan følge med væksten i Norden, Baltikum og Polen. âAlene i Norden kan vi i 2025 matche Ruslands BNP, men frem mod 2050 vil vores økonomi vokse mere end deres. Kombinerer man den nordiske BNP med Polens og Baltikums, stÃ¥r vi samlet set noget stærkere end Rusland,â siger Thomas Gress. Krigsskat unødvendig Politisk har der været flere forslag om en krigsskat for at finansiere de øgede udgifter til det danske forsvar, men ifølge analysen fra SMVdanmark er det ikke nødvendigt, da den finanspolitiske holdbarhed er tilstrækkelig til at dække en betydelig oprustning. âEn krigsskat er unødvendig, fordi velfærdsforliget gør, at de offentlige finanser pÃ¥ lang sigt er bundsolide. Det giver os mulighed for at prioritere forsvaret uden at øge skatterne eller finde besparelser andre steder i det offentlige, men det kræver dog, at vi fastholder aftalen om en stigende folkepensionsalder,â siger Thomas Gress. SMVdanmark anbefaler, at Danmark samlet set afsætter 3,4 pct. af BNP til forsvaret hvert Ã¥r frem mod 2050, og at regeringen ser pÃ¥ mulighederne i et nordisk-baltisk-polsk forsvarssamarbejde med en tilhørende forsvarsfond, som kan udstede fælles forsvarsobligationer. âDet er en historisk stor oprustning, og derfor er det nødvendigt med sikkerhed for dem, der skal føre investeringerne ud i livet. PÃ¥ lang sigt er økonomisk vækst den stærkeste form for forsvarspolitik. Derfor bør regeringen arbejde mÃ¥lrettet for at løfte væksten gennem arbejdsudbudsreformer samt reformer, som fjerner barrierer for, at erhvervslivet kan løfte produktivitetsvæksten,â siger Thomas Gress. |