Eller måske rettere mørket - på fredag den 22. december har vi vintersolhverv og dermed den korteste dag på året. Og selvom vinteren kun så småt er startet, længtes jeg allerede nu efter solen og lyset. Især i de seneste dage, hvor det hele nærmest kun har været gråt i gråt. Med lyset, solen, længere dage og bare tanken om at foråret nærmer sig, så spirer inspirationen og motivationen også - to vigtige ting i en kunstmalers liv. Sidst på efteråret er den tid, hvor jeg planlægger det nye år i ArtAcademy.dk. Der har jeg stadig lyset og farverne omkring mig og dermed inspirationen til at udvikle og skabe - det er der vores kurser får sat datoer på og lagt i kalenderen. Jeg håber, at I følger ArtAcademy.dk's Adventskalender her i december måned, for der har jeg sammen med julehyggen, lagt nogle små hurtige maleudfordringer til jer, som er let overskuelige i en tid, hvor der både er mangel på tid og lys. Og vi skal jo holde blyanten, malepenslerne og skabertrangen i gang, så vi ikke risikere, at kreativiteten ruster. Og fortvivl ikke for allerede tidligt i det nye år, åbner vi op for årets første online kursus på ArtAcademy.dk Lær at male trin for trin - start tirsdag den 9. januar kl. 10. Læs meget mere om dette kursus her, hvor du også kan melde dig til. Husk, alle vores online kurser kan tilgås lige præcist, hvornår på døgnet du har mulighed for det. Collografi - fra tryk til kunst - lørdag den 3. februar kl. 10-16. Årets første fysiske kursus på Kunstskolen Sønderbygaard. Læs meget mere om dette kursus her, hvor du også kan melde dig til. Og meget meget mere... på ArtAcademy.dk kan du læse mere om forårets øvrige malekurser og lur mig om der ikke dukker flere op undervejs. Måske har julefreden allerede indfundet sig hos jer, eller i hvert fald er den ligeså stille på vej med duften af brunkager og juletræet, som er kommet ind i stuen, fordi I bare ikke kunne vente. Her på Sønderbygaard skal vi meget tættere på den 24. inden julefreden lægger sig og skuldrene kommer ned på plads og vi kan sætte os ved julebordet og puste ud. Der er altid så meget der lige skal ordnes og gøres i årets sidste dage, for sådan er det på en gård med nu omkring 40 heste og alting tager bare lidt længere tid om vinteren. Men vi glæder os og forventningens glæde er nu den bedste. Jeg glæder mig til at skabe nye udfordringer og opgaver til jer i det nye år og jeg glæder mig til at se jer og opleve jeres kreativitet og skabertrang både online og live. Med dette årets sidste nyhedsbrev, vil jeg takke jer for den store glæde I har bragt os på ArtAcademy.dk i året som er gået og sender hermed de bedste ønsker ud til jer om en rigtig dejlig og glædelig jul med tid til nærvær, ro og fordybelse og et fantastisk nytår med spændende oplevelser og farverige udfordringer. De allerbedste julehilsner
Del X in Pin |