 | Jes Stein Pedersen | Litteraturredaktør på Politiken | |
|
|
| Har du sommerferie-læsningen parat? Fundet de rigtige bøger efter den forudgående nøje udvælgelse? Selvfølgelig har du ikke det! Det er der ingen, der har, men alligevel kommer de fleste som regel afsted med lidt lekture i kufferten til både sol- og regnvejrsdage. Sådan er det bare. | |
| En bog jeg glæder mig til at læse er ’Hot Milk’ af Deborah Levy. Jeg holder af hendes overlegent fortalte erindringstrilogi, og så har vores anmelder Benedicte Gui de Thurah Huang skrevet så forbøjet om romanen, at den lyder som et must. | |
| Romanens jegfortæller er den 25-årige Sofia, som er sprunget fra studierne for at passe sin mor, der er lænket til en kørestol på grund af lammelse. Da ’Hot Milk’ begynder, har mor og datter netop fundet sig til rette i Spanien hvor en doktor tager moren - Rose - under behandling. | |
| »Blandingen af græsk mytestof, fransk feminisme og dysfunktionelt familiedrama tangerer det bombastiske, men ’Hot Milk’ er samtidig så delikat, at jeg ikke tøver med at anbefale den som årets sommerferielæsning«, skriver de Thurah. | |
| »Levy har sans for at arrangere livet i sine tekster, det sanselige består ikke af overflod, men af de rette detaljer: et par gladiatorsandaler i sølv, en kop med påskriften »Elvis lever«, en blå øjenskygge, et fad blæksorte blæksprutter, en arrig dorade. ’Hot Milk’ er måske ikke Levys mest lydefri værk, men vidunderlig er den uanset«. | |
| Det kunne også være man skulle kaste sig over Charles Dickens. Måske ’Skitser af Boz’, som undertegnede aldrig har hørt om, men som netop er udkommet på dansk. Det er en samling af de tekster, der gjorde at han slog igennem. De udkom fra 1833 i Monthly Magazine under navnet Boz of i 1836 samlede han dem i sin første bog, ’Skitser af Boz’. | |
| Bo Tao Michaelis har læst bogen og er begejstret over at møde den unge Dickens’ gnistrende pen. | |
| »’Skitser af Boz’ stråler af den livsglade, ironiske, panoramiske og burleske nysgerrighed, som gennemrisler Dickens’ værker til langt over midten af forfatterskabet. Her i 1830’erne, før dronning Victoria kommer på tronen i 1837, mærker du Dickens’ følsomme frivolitet og skæve eftertænksomhed påvirket af Michel Montaigne og Laurence Sterne. 56 individuelle fortællinger, som står alene, skrevet med journalistens spontane hurtighed, som så alligevel har øjebliksbilledets paradoksale varighed. Emnerne er brede og brogede, men giver enhver, der elsker London i dag, et blik ind i metropolens koglende fortid, før nobel pænhed og gennemført dekorum blev lig med britisk selvforståelse som noget særligt«. | |
| Kim Skotte har læst Marilynne Robinsons ’Fra begyndelsen. At læse Første Mosebog’, og han er fortryllet af mødet med den kloge amerikaners læsning. | |
| Skotte betragter Robinson som prædikant og skriver om hendes livssyn: | |
| »Her lever drømmen om Amerika som et sted, hvor mennesker kan samles om dagligdagen og Den Gode Bog i et lokalt fællesskab. Et hårdt presset community, hvor man trods socialt kollaps, narkoepidemi og politisk ryggesløshed tænker over tingene og kommer hinanden ved«. | |
| ’Fra begyndelsen’ kan både kan læses som et storslået, litterært essay og som en maratonprædiken over Skabelsesberetningens fortsatte betydning for pagten mellem Gud og menneske, skriver Skotte. | |
| »Robinson skriver teologi, som kun en stor romanforfatter kan gøre det. Så, ja, jeg mærker hendes genfortryllelse smitte. Den Gud, som fremkaldes i hendes tekstanalyse, er nok gådefuld og sammensat, men også konsekvent i sin trofaste insisteren på, at mennesket er skabt som noget særligt. Også når mennesket ikke lever op til sit bedste, hvad det sjældent gør i Første Mosebog, hvor Patriarkerne fusker med førstefødselsretten og fremstår som såre fejlbarlige mennesker«. Her er hele anmeldelsen. | |
|