Kære læser!

Få emner har kastet så mange bøger af sig som ’fædre’, og der kan være mange grunde til at skrive om en far: Beundring, opgør, hævn, savn, forundring. »Det gør ofte ondt langt ind i sjælen, når sønner gør boet op efter deres fædre, uanset om det er i erindringer eller i romanform«, som Carsten Andersen formulerer det i sin personlige artikel i Bøger om faderportrætter i nyere dansk og udenlandsk litteratur.

Han taler med en række aktuelle danske forfattere, bl. a. Jesper Stein, og litterater, og hvis du selv vil gå i dybden med faderportrætter, anbefaler han:

Jens Blenstrups ’Gud taler ud’, hvori han beretter om en far, der både er en livskunstner og en katastrofe.

Linn Ullmann, der i ’De urolige’ fortæller om sin far Ingmar Bergman. Hun er hans niende barn, og han er mindst ni gange mere kunstner, end han er far.

Edward St. Aubyn, som i Patrick Melrose-romanerne vender vrangen ud på det britiske aristokrati og skriver om farens seksuelle overgreb og tæv og hans mors lukkede øjne.

Hanne-Vibeke Holst, der i ’Knud, den store’ fortæller om faren, som gik til grunde og aldrig fik skrevet den roman, han drømte om.

Mathilde Walter Clarks ’Lone star’ om en fraværende far i USA og møde og forsøg på forsoning.

Du kan læse Carsten Andersen fader-artikel her.

I går var det sankthans, og jeg ved ikke, hvad Dannie Druehyld, landets mest kendte heks, foretog sig, men hendes ’Heksehåndbog’, som netop er genudgivet, er Lilian Munk Rösing begejstret for. Håndbogen er fuld af heksetricks og -instrukser, og det anbefales for eksempel, at man bedriver heksekunst til husbehov ved at sove med en cikorierod mellem benene – og gemme den i sin elskedes natsokker!

Vores anmelder roser Druehylds håndbog for at tale lige ind i klimakrisens tid med sit natursyn, sin modgift mod afmagt, sin poesi og sin humor.

Hør bare her: »Hvis man er syg, kan man bære amuletter, hvis man er på røven, kan man sætte en lerkrukke med bryster på sit alter og fylde den med mælk og honning for at vække Mammon-gudindens glæde. Hvis man vil sætte en stopper for sin mands utroskab, kan man gå til havet med et par af hans rene underbukser og lade bølgerne rulle over dem 40 gange. Hvis man er ulykkeligt forelsket, kan man tage en cikorierod og sove med den mellem benene for siden at gemme den i den elskedes natsokker (Kender I ikke hinanden særlig godt, så efterlad din adresse)«. Duftolier på kærestebreve skal bruges med måde, for »det kan virke negativt, hvis den tilbedte ikke kan læse dine strofer for tårer og nysen«.

Lilian Munk Rösing fremhæver Druehylds hekseinstrukser for ofte at nærme sig det poetiske, og det tror man på.

God læselyst!