Laden...
SPIS SÆSONENS RÅVARER I AUGUST Kalenderen siger august måned, hvilket markerer slutningen på en skøn sommer, da måneden officielt er den sidste sommermåned for i år. De lune sommeraftener bliver så småt kortere og køligere, men sommeren og alle dens velsmagende herligheder er på ingen måder slut endnu. I august måned kan vi se frem til en overflod af herlige, sprøde danske grøntsager og frugter, der nu også har meldt deres ankomst.
5 GODE GRUNDE TIL AT SPISE MERE SÆSONBASERET
1. Råvarerne smager bedre og af mere, når de er i sæson
2. Råvarerne er billigere, når de er i sæson, fordi udbuddet stiger og varerne ikke skal importeres
3. Du er sikret friske råvarer, der er høstet mens de er modne og derfor rige på næringsstoffer
4. Du sikrer at spise varieret, ved at købe forskellige råvarer året rundt
5. Du gør noget godt for miljøet ved at spise råvarer i sæson, da disse ikke skal importeres udefra vores grænser
DISSE RÅVARER ER I SÆSON NU
En håndfuld af vores yndlingsråvarer og -opskrifter i august Courgette
Courgette, squash, zucchini - kært barn har mange navne. Uanset hvad du vælger at kalde denne aflange grøntsag, kan vi ikke komme udenom, at den har et hav af anvendelsesmuligheder i både det søde og salte køkken.
Courgette har en rimelig neutral smag, der er en anelse sødlig og nøddeagtig, men bestemt ikke dominerende. Grøntsagen kan spises rå i salater eller som pasta, marineret, dampet, sauteret, revet i brød, kager mm. Courgette kan også skæres i skiver eller tern og bruges som fylde i en simrende gryderet. Vidste du, at du også kan spise de fine gule blomster, der gror på courgetten? Se nogle af vores yndlingsopskrifter med courgette herunder. FLØDEPASTA MED COURGETTE OG ÆRTER
Blommer
De danske blommer er bare de bedste - de er søde og saftige og har en helt fantastisk aroma. I sensommeren er de begyndt at pryde på træerne og måske du selv har et blommetræ i haven, klar med skønne blommer den næste måneds tid.
Blommer er også rigtig gode at fryse ned, så du kan nyde dem resten af året. Du skal blot huske at udstene dem først. Alternativt kan du sylte eller lave en stor portion blommer om til en skøn relish eller marmelade, så du har til desserter, på morgenbollen eller noget helt tredje. Herunder vil vi gerne dele vores opskrift på en dejlig blommerelish med varme krydderier, og en opskrift på en velsmagende salat med den syrligt-søde frugt. Derudover har vi også en opskrift på en læskende blommesaft. BLOMMERELISH MED ANIS OG KANEL
Kantareller
I august måned kan du i skovbunde være heldig at støde på en af de mest eftertragtede svampe i Danmark - kantarellen. Det er nemlig nu, der er flest at finde, så det er bare med at tage en kurv under armen og gå på jagt i den danske natur.
Kantareller har en svagt pebret umamismag og er en yderst delikat svamp, der i al sin enkelthed bare smager fantastisk. På grund af, at svampe er rige på umami, egner de sig godt som erstatninger til kød - hvis du nu prøver at skære lidt ned eller slet ikke spiser kød. Umami er lig med velsmag og er en af de fem grundsmage. Få inspiration til, hvordan du kan bruge kantareller gennem en af vores opskrifter herunder. LYNSTEGT OKSEFILESALAT MED KANTARELLER
Flere favoritopskrifter med råvarer i sæson RISTET MAKREL MED SYLTET TOMAT
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Laden...
Laden...
© 2024