Stenbiderrogn med tykmælk og kartoffelrösti og torskerogn med kaperssovs
Spis løs af de sunde rogn lige nu |
Det er ikke kun grøntsagerne vi taler om, når vi taler om at spise efter sæsonen. Det handler i høj grad også om havets fisk, og lige nu kan du finde den friske torske- og stenbiderrogn hos din fiskemand. Frisk torskerogn skal nydes i den forholdsvis korte sæson fra januar til februar måned. Torskerogn hører til kategorien halvfed fisk, der indeholder sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer og masser af omega-3. Samtidig er kvabsoens æg, også kendt som stenbiderrogn, også at finde hos fiskemanden nu. De smukke, rosa rogn eller 'Nordens kaviar', som de også kaldes, er det første tegn på forår og en dekadent spise på lune blinis eller ovenpå din kartoffelmad. Læs med nedenfor og hent inspiration til, hvordan du får det absolut bedste ud af fiskenes rogn lige nu.
|
|
|
Stenbiderrogn - en ægte forårsbebuder |
Hvis der er én råvare, der siger forår og lyse tider, så er de allerførste stenbiderrogn eller 'Nordens kaviar', som de også kaldes. De små perlende æg, der nærmest popper på tungen, når man spiser dem, og som med sin fine og sarte farve er særligt dekorativ på de klassiske blinis eller salater. Spis de dekadente rogn som topping på din kartoffelmad, på lune boghvedevafler eller sammen med syrnet fløde på ristet brød. |
|
|
Inden man serverer sin stenbiderrogn, er det en god idé lige at smage på den først og eventuelt drysse den med en smule salt. Det hjælper nuancerne på vej og giver en endnu bedre smagsmæssig dybde. |
|
|
Citrusmarineret stenbider |
Her bruger vi stenbiderfilet, som syltes i en citrusmarinade og serveres med krydderurtegrillede brød til. Det er en skøn forret, men den er også dejlig som en frokostret – måske med en lille salat i baghånden. |
|
|
Stenbiderrogn med syrnet fløde på ristet brød |
Den mildt syrnede fløde giver et helt fantastisk godt samspil med stenbiderrognen. Nyd de små hapsere som en delikat forret eller som en del af en større menu eller frokostbord. |
|
|
Tip! Sådan renser du dine stenbiderrogn |
Hvis ikke du har købt renset og klargjort stenbiderrogn, kan du sagtens selv rense dem. Prismæssigt er det ikke mindst noget billigere. Stenbiderrognen holdes sammen af nogle hinder, der ikke forhøjer smagsoplevelsen, og derfor skal man have fjernet dem. Det gør du ved at komme rognen i en skål med en smule vand og salt. Pisk herefter rognen med et piskeris, indtil hinderne af et par omgange omslutter piskeriset. Skyl derefter rognen i en skål under vandhanen, indtil der ikke længere kommer hinder med ud i vasken. Hæld så rognen i en si, og lad dem afdryppe. Krydr med salt – så er stenbiderrognen klar til servering. |
|
|
Stenbiderrogn med tykmælk og kartoffelrösti |
Frisk og let anretning med stenbiderrogn, kartoffelrøsti og tykmælksdressing. Fin forret velegnet til at imponere selskabet. |
|
|
Husk, at stenbiderrogn har et højt indhold af de sunde og vigtige omega-3-fedtsyrer – hele 2½ gram per 100 gram, og derudover er stenbiderrogn også rig på både selen, jod og kalium. |
|
|
Stenbiderrognen kommer fra stenbider-hunnerne, der også betegnes en kvabso eller en kulso, og de kan typisk gemme på op til 200.000 æg. Når de første stenbidere begynder at blive fanget ved kysterne, er det altid et glædeligt tegn på forårets ankomst. I februar forlader fisken sit skjul og svømmer ind i det danske farvand for at gyde. Og her står de danske fiskere klar til at fange den, inden den har lagt sine æg. |
|
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|