View this email in your browser

Vi har gode nyheder til dig…
15. juni 2020

  • Ny aftale skal sikre billigt internet til foreningens medlemmer
  • Vi kæmper medlemmernes sag og vil udnytte køberet til kabelanlæg
  • Servicebutikken – åbner til september med nye og flere gode tilbud til dig

Tak for din opbakning!

Det kan godt være, at du ikke til daglig tænker over, at du er medlem af en forening, som arbejder for at skabe de bedste vilkår, når det gælder tv- og internetpakker. Men i kraft af dit medlemsskab – så er det faktisk muligt for os, at give dig en masse godt tilbage.

Mere end nogensinde er det vigtigt, at vi står stærkt som forening og i fællesskab kan udfordre markedet og de tilbud, vi bliver præsenteret for. Den teknologiske og kommercielle udvikling går stærkt, og det kan være tæt på umuligt – som enkeltperson – at overskue, hvad der er bedste valg på såvel kort som lang sigt.

I Antenneforeningen Aarhus har vi forberedt os grundigt på opgaven. Og i forlængelse af vores generalforsamling i sidste uge, kan vi nu begynde at løfte sløret. Blandt andet et nyt samarbejde med Kabelplus, som vil give os nye muligheder for at give dig og alle andre medlemmer af foreningen bedre internet og tv-pakker.

Vi kommer i 2020 til at præsentere flere gode nyheder, og vi glæder os!

Det hele er muligt, fordi vi står sammen og dermed har en stemme, der vægter højt.

Jeg håber, du vil læse vores nyhedsbrev med interesse. 

Jesper Pedersen
Formand, Antenneforeningen Aarhus

ps. Abonnerer du på vores nyhedsbrev, selv om du ikke er medlem af Antenneforeningen Aarhus, så må du selvfølgelig gerne læse med. Måske det kunne inspirere dig?
 

Aftale med Kabelplus sikrer billigt internet til foreningens medlemmer 

Antenneforeningen Aarhus har indgået en samarbejdsaftale med Kablplus, der skal sikre medlemmerne de bedste og billigste løsninger inden for tv- og internet.


 
Med det nye samarbejde vender vi på mange måder tilbage til Antenneforeningens oprindelige udgangspunkt. Nemlig at være en uafhængig forening, der kan varetage medlemmernes interesser og kan sikre et større udvalg af tv- og internetløsninger til konkurrencedygtige priser. 

> Læs mere om den nye aftale og de nye muligheder her.

Vi kæmper medlemmernes sag og udnytter køberet til kabelanlæg

















Vi har løbende orienteret om vores forgæves forsøg på at få en ny og tidssvarende samarbejdsaftale i stand med Stofa. Ja – faktisk siden 2017 har vi forsøgt at komme i reel dialog med Stofa og udbedt os fuld indsigt i de tekniske og økonomiske forhold omkring vores fælles investeringer. Desværre uden held.

På den baggrund fik bestyrelsen i Antenneforeningen Aarhus i sidste uge generalforsamlingens opbakning til at udnytte køberetten til de kabelanlæg, som foreningen har etableret i Storaarhus sammen med Stofa.
 
Med beslutningen tager Antenneforeningen Aarhus et stort skridt mod at sikre medlemmerne de bedste betingelser på fremtidens tv- og internetmarked. 
 
> Læs mere om, hvorfor det er en god ide, at vi ejer vores eget anlæg her
 

Servicebutikken åbner snart

Vi glæder os til at vise vores nyindrettede servicebutik frem. Vi forventer butikken åbner i september. Indtil da fanger du os på mail: kontakt@afaa.dk. Opgiv navn, adresse, mail og telefonnummer samt hvad henvendelsen går ud på. Vi vil herefter kontakte dig.
     
     
Du har modtaget denne mail, da du på et tidspunkt er tilmeldt vores nyhedsbrevskartotek. Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, eller er du ikke den rette modtager, så kan nyhedsbrevet afmeldes lige herunder. Venlig hilsen Antenneforeningen Aarhus.

Afmeld nyhedsbrevet her






This email was sent to newsletter@newslettercollector.com
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Antenneforeningen Aarhus · Rymarken 2 · Aarhus 8210 · Denmark