| For nogle år siden stødte jeg første gang på navnet Emilie Qvist Kjærgaard. Hun er vokset op på Livø og har arbejdet på nogle af verdens mest anerkendte restauranter. Allerede dengang, da hun fortalte sin historie til Politiken MAD, havde hun ild i øjnene, når hun talte om, hvordan vi skal behandle vores råvarer med respekt og gå efter det lokale. | |
| Siden er hun flyttet til Hanstholm, har åbnet og lukket restaurant Medvind, og har rejst rundt i Europa med sin kæreste og kokkepartner Simon Seidelin Basballe. | |
| Nu har de netop åbnet en ny restaurant i Hanstholm. Lyspunktet er navnet, og hvis du ikke lige kommer forbi, kan du alligevel smage maden derfra. Emilie Qvist Kjærgaard og Simon Seidelin Basballe har nemlig leveret en smagsprøve fra deres restaurant, som du kan prøve her. | |
| Der er masser af frisk fisk på menuen. Blandt andet denne hvilling, der bliver pakket ind i dej og bagt saftig i ovnen. Rokkevinge er en fisk mange ikke lige kender, men prøv den! Især i denne version med nye kartofler og sprød salat. Det er sommermad, når det er bedst. Enkelt, men fyldt med velsmag. | |
| Da jeg var ude at gå tur den anden aften, blev jeg ramt af en særlig duft. Hylden er sprunget ud og det er noget af det mest vidunderlige ved junimåned. | |
| De tre år jeg boede i Washington D.C., spejdede jeg forgæves efter hyld. Derfor er det en fryd igen at dufte og se hylden folde sig ud, og der skal plukkes løs den kommende tid. | |
| Udover den obligatoriske hyldeblomstsaft (prøv min version her), er der mange andre måder at bruge hyldeblomsterne på. | |
| Jeg begynder allerede at mærke slutspurten op til sommerferien, hvor kalenderen begynder at sande til med aftaler og arrangementer og en masse ting skal færdiggøres. | |
| Det kalder på ekstra nem hverdagsmad, og heldigvis har vi mange gode bud på det i vores arkiv. I af dem er denne lille vidunderlige ret med bagt fisk i en slags puttanesca sauce (den klassiske italienske tomatsauce med kapers, ansjos og oliven). | |
| En smart løsning er også en salat, nye kartofler og noget tilbehør i form af kylling eller fisk, og denne salat med blomkål og avokadodressing er både nemt og mættende og perfekt til tiden lige nu. | |
| Med ønske om en god maduge! | |
|
| OPSKRIFTER FRA LYSPUNKTET |
| |
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|