Store klange og tiltrængt genåbning Segerstam og Mahlers bjergtagende 1. symfoni giver luft under vingerne efter coronapausen i december og januar. At vi ikke flyver helt frit endnu er bl.a. bevirket af publikumsloftet på 500 gæster i salen, men vi håber, at milde vinde snart vil løsne os helt fra dette snærende bånd. Og med håbet for øje, så er der faktisk lys i horisonten. Vi kan eksempelvis meddele, at kammerkoncerten med musik af Haydn, Boccherini, Schumann & Stravinskij genopstår 13. marts (den skulle oprindeligt have været opført 16. januar). Link til billetkøb finder du nederst i nyhedsbrevet. |
|
Segerstam & Mahler Titanens øje Hos Mahler møder vi altid den største smerte og den største lykke. Og Mahlers første symfoni er ikke bare hans egen første symfoni – den er også begyndelsen på en række symfonier, der ikke er set magen til. Den første symfoni brød alle grænser og får selv i dag publikum til at tabe vejret. Den er banebrydende og bjergtagende, både i sin musikalske mangetydighed og i det aftryk, som den sætter på lytteren. Det er som at stå ansigt til ansigt med selve musikkens væsen. Som en bonus får vi også ”Blumine” – en sats, der oprindeligt var en del af den første symfoni. Vi spiller også musik af en af nutidens kæmper. Den umådeligt produktive Leif Segerstam har skrevet endnu et værk til sin i forvejen enorme samling af symfonier, og vi har fået lov til at opføre den med komponisten selv på dirigentpulten. Denne koncert bliver giganternes møde – også på scenen, hvor samarbejdet med Randers Kammerorkester bidrager til en passende udvidelse af orkestret. Dirigent Leif Segerstam Medvirkende Randers Kammerorkester Værker G. Mahler: “Blumine” L. Segerstam: Symfoni nr. 335, til minde om Gunilla Segerstam G. Mahler: Symfoni nr. 1, ”Titan” Torsdag 27. januar kl. 19.30 Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus 165-355 kr. inkl. gebyr (pt. udsolgt) Koncertoptakt: Torsdag aften kl. 18.30-19.00 er der koncertoptakt ved tidl. musikchef Leif V.S. Balthzersen og Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk |
|
Gustav Mahler - den hjemløse senromantiker Gustav Mahlers musik indeholder altid en dobbelthed: Idealet om den evige skønhed og det tragiske tab af samme. Læs Peer Kjær Andersens artikel om Mahlers liv og den første symfoni på vores hjemmeside. |
|
Schubert, Brahms, Dvorák & Rachmaninov Svingom med fryden Fire komponister, der drømmende, dansende og dristigt sætter ungdommen til musik og lader den tage sine første begejstrede livtag med de voksnes verden. Dirigent Andreas Stoehr Solist Daumants Liepins, klaver Værker F. Schubert: Symfoni nr. 1 J. Brahms: Ungarske danse (uddrag) A. Dvorák: Slaviske danse (uddrag) S. Rachmaninov: Klaverkoncert nr. 1 Torsdag 3. februar kl. 19.30 Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus 125-310 kr. inkl. gebyr |
|
Fyraftenskoncert Dans med mig En times fyraftenskoncert, der fylder balkortet med eksotiske trin og fængende rytmer. Dirigent Andreas Stoehr Værker F. Schubert: Symfoni nr. 1 J. Brahms: Ungarske danse (uddrag) A. Dvorák: Slaviske danse (uddrag) Fredag 4. februar kl. 17.00 Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus 105-175 kr. inkl. gebyr |
|
Wagner, Mahler & Elgar Hinsides det ubærlige Nuancerne af menneskets eksistens belyses – fra den mørkeste afgrund til himlen i det høje – og mellem tab og tro finder vi håbet og vejen frem. Dirigent Michael Schønwandt Solist Elisabeth Jansson, mezzosopran Værker R. Wagner: Forspil til 1. akt af Lohengrin G. Mahler: Kindertotenlieder E. Elgar: Symfoni nr. 1 Torsdag 10. februar kl. 19.30 Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus 125-310 kr. inkl. gebyr Fredag 11. februar kl. 19.30 Viborg Katedralskole 58-210 kr. inkl. gebyr |
|
Kammerkoncert Haydn, Boccherini, Schumann & Stravinskij Kammerkoncerterne er en unik mulighed for at opleve den klassiske musiks mest intime øjeblikke – og komme tættere på symfoniorkestrets medlemmer. Koncerterne er sammensat til lejligheden af musikerne selv efter personlig smag og efter hvilke værker, de synes udfordrer og fremhæver deres sammenspil. Medvirkende Birgitte Bærentzen Pihl, violin Marta Wiśniowska-Mruk, violin Nikolaj Lind Pedersen, bratsch Chiao-Hui Hwang, cello Karol Mruk, guitar Værker F. J. Haydn: Guitarkvartet i D-dur L. Boccherini: Kvintet for guitar og strygere nr. 4 i D-dur R. Schumann: Strygekvartet nr. 1, op. 41 I. Stravinskij: Three pieces for string quartet Søndag 13. marts kl. 15.00 Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus 105-175 kr. inkl. gebyr |
|
|
|
|