Artist Talk:

Mød Eva Steen Christensen 

Kom med ind i kunstnerens maskinrum når Eva Steen Christensen fortæller om sin soloudstilling på ARKEN i samtale med museumsinspektør og kurator på udstillingen, Sarah Fredholm. 

Dato: 25 maj kl.17.30
Pris: 75kr. 

Læs mere og køb billet her

Familie Art Bar:

Tag børn og badetøj under armen og få et stykke kunst med hjem

Kunstnergruppen Gelænderværk opstiller en 20 meter lang lerform, som i løbet af dagen bearbejdes af børn og voksne med en række værktøjer og genstande fra området som indsamles af deltagerne i fællesværket. Det er en god idé af finde et par grene eller skaller med på vejen. Når formen er dekoreret laves en afstøbning i gips.

Det endelige værk afsløres af medskaberne til fernisering og fest kl. 15 med gratis saftevand og popcorn, og alle medskabere kan få et stykke af værket med hjem.

Solen skinner selvfølgelig, og havet og strandparken er kun et stenkast væk, hvis/når man får lyst til en dukkert i løbet af dagen.

Fra kl. 12-13:30 er der mulighed for at deltage i ARKENs fællesfrokost til folkekøkkenpris. (95kr.)

Dato: 4 juni kl.11-17 
Pris: gratis med alm. entré for voksne. 

Læs mere

Sommerskoler:

Kunstskoler for både voksne og børn

Deltag i en tredages kunstskole for voksne i sommerferien.
Dato: 5. juli til 7. juli 2023 kl. 11-17

Læs mere og tilmeld dig her

 

Deltag på en 4-dages kunstskole for børn i sommerferien.

Dato: 27. juni til 30. juni 2023 kl. 9.30-13.30 og 1. august til 4. august 2023 kl. 9.30-13.30

Læs mere og tilmeld dig her

Foredrag:

Teknologi og kærlighed i samtidskunsten 


Teknologien er i rivende udvikling, og kunstig intelligens er til at finde overalt i vores hverdag. Men er disse nye hjælpemidler udelukkende en positiv udvikling? Hvor går grænsen mellem menneske og maskine? Lyt med, når udstillingsassistent Laura Næsby i anledning af udstillingen REFIK ANADOL – NATURE DREAMS fortæller om, hvordan samtidskunsten reflekterer over og eksperimenterer med det nye digitale paradigme.


Tilmelding
Foredraget er gratis for gæster med entré til museet. 

Dato: 8. juni Kl. 17.30 

Læs mere og tilmeld dig her

 

Køl af i varmen 

Ved du at vi sælger is fra Kødbyens Is på Arken? De lækre økologiske og håndlavede is kan købes både i cafeen og i butikken til at snuppe med på stranden eller i strandparken. 

 

 

Psttt vil du ha' gratis kunst i et år?

Få gratis adgang til ARKEN i et år for kun 255 kr. oveni entrébillet (140 kr.)*

Et medlemskab giver adgang til kunstoplevelser, rabatter i både café og shop og fællesskab med andre, der også elsker kunst. Bliv medlemsskab her!

 

*) et FAN-medlemskab koster 395kr.

 

Følg os

facebook     instagram     youtube     issuu     tiktok
ARKEN
Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
info@arken.dk
arken.dk
 
Åbningstider
Se aktuelle åbningstider
arken.dk
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld