Sommer..... stress af! Tak for en dejlig sæson over foråret, jeg håber du nyder sommeren hvorend du er! Hvis ferien ikke har taget dig helt med endnu, har du det sikkert lidt som jeg - afventer at drosle ned, give slip og give tid til hvile og ny inspiration. Jeg har haft klinik-fri i en lille uge, en slags før-ferieudspring - jeg skulle jo ikke have rigtig ferie, tanken var tid til at rydde op i de administrative bunker, være visionær og kreativ:) Så kom der et benspænd i mine planer, og jeg måtte stoppe op og tjekke ud. Også kunne jeg mærke trætheden - efter en periode i høj aktivitet og forsommerenergi. Et kæmpe behov for at geare ned, være med mig selv, pleje min krop, være stille, trække vejret. Behov for at genfinde det sted, hvor jeg kan være og se det der sker, uden at løbe med. Hvor det er muligt at opdage mig selv og finde ind til energi og ro i de konstante livsforandringer. Jeg måtte vende opmærksomheden ind istedet - kunne sådan set ikke andet, ind i en rutchende bevægelse gennem den vilde og tossede uro, der træder frem når fremdriften bliver stoppet - og opdagelse af (igen igen): - hvor meget fart og flugtimpuls der er i krop og psyke...... Det tog 3 dage at bremse, gennem uro, irritation, energi, overspringsbevægelser, grin, aggression og projektioner. .... derefter den bløde væren og træthed, og livet der begynder at bevæge sig igen - ligeså stille. Som en blød tåre der kan løsne sig, strømme tilbage i floden, finde retning i noget der er større en mig selv og på et mentalt eller åndeligt plan give noget perspektiv. Som fuglesang ind af vinduet, ørerne der åbner sig - forbindelse. Disciplin: - tøjle den indre loppe ved at holde om den og give den noget at se frem til. - blive ved ikke at gøre for meget ud i verden, men være mere i ro, betragte og favne de følelser og tanker der dukker op. Noget der smerter, det der ikke lige bliver fritsvævende og noget der vågner og smiler og siger ja ja ja..... alt er ok. - gøre det nødvendige, det der er brug for så roen kan rodfæstes... og ikke mere. - mærke efter, hvad er det der fylder, lade handlingerne bevæges med min egen energi, lade ordene strømme igennem...... En slags hengivelse og åndedrag. Hjertet ....trække vejret....livet....på jorden og under himlen... blidgøres i varmen....og vandet:) Stress er en sniger, den sniger sig ind fordi der er så meget vi vil og fordi der hele tiden er noget der vil os på godt og ondt. Og vi løber, JEG løber, og kan løbe hurtigt ind i mellem, og koncentrerer mig og vil så gerne nå det hele. Heldigvis har jeg lært NOGET. Dyrekøbt - at vide hvad jeg skal gøre, når jeg mærker, at det er tid - til at stoppe op, til at bremse mig selv, til at tage fat i mig selv og gøre det jeg indtil nu i mit liv har lært hjælper i livet, der hvor jeg er og har mulighed. SELVOMSORG er en af de store - og det kan være alt fra at læse en bog, gå tur, svømme, tage fodbad, tale med ven, være kreativ, spise god mad, se serier, høre musik, ordne tøj, kysse sine elskede...... Giv dig tid over sommeren, til selvomsorg i den helt store stil,så du er rustet, fyldt op og velnæret til at vende tilbage efter ferien. Jeg ønsker dig en dejlig tid og glæder mig til at vi ses i næste sæson! Kærlig hilsen Heidi www.heidifrier.dk PS. jeg holder ferielukket de første 2 uger af august - har klinik dage d. 19, 20, 27, 28 og 29. juli:) |