Efteråret er i vente. En tid, hvor vi hygger os inde døre. Vi inviterer dig med inden for til hyggelige aftener, når vi afholder vinsmagninger hos Løgismose Nordre Toldbod.
Vi har fyldt eventkalenderen med vores klassiske Bourgogne og Bordeaux-smagning, eksklusiv Champagnesmagning og smagninger med vine Italien, Tyskland, Spanien og Østrig. Er du nysgerrig på mere, giver vores sommerlier også et indblik i naturvinens verden.
Læs mere om den kommende sæsons mange vinsmagninger i ugens nyhedsbrev – eller gå direkte til vores hjemmeside og få et overblik.
Oplev, hvorfor både hvidvinen og rødvinen fra Bourgogne er den mest eftertragtede i verden. Vi smager vin på både Premier og Grand Cru niveau fra nogle af de legendariske kommuner og fra topproducenter.
Rhône-dalens vine byder på både saftige og mørke rødvine fra appellationerne i nord, lyse og krydrede Côtes du Rhone og ikke mindst generøse og storladne vine fra Châteauneuf-du-Pape. Vi smager bl.a. vine fra Pierre Gaillard og legendariske ejendomme som Mont-Redon og Pegau.
Oplev storheden i de klassiske vine fra Bordeaux. Vi smager på både fremragende nye årgange og velsignelsen fra modne årgange. Heriblandt legendariske ejendomme som Château Trotanoy, Château Pontet Canet og Château Palmer.
Piemonte bliver af mange anset som Italiens mest prestigefyldte vinregion. De unikke og længelevende Nebbiolo vine fra Barolo og Barbaresco og de saftige og friske Barbera vine er elsket vidt og bredt. Denne aften skal vi bl.a. smage klassisk elegance fra Renato Fenocchio, moderne storhed fra La Spinetta og legendarisk finesse fra Conterno familien.
I Toscanas pitoreske landskaber laves der fortryllende vine. Du kan glæde dig til at smage bl.a. klassisk elegance fra Badia a Coltibuono, intens Brunello fra Casanova de Neri og moderne supertoscaner fra Marchese Antinori.
"I Løgismose har vi en lang historie for sammen at dele begejstringen for vin og mad."
EKSKLUSIV SMAGNING
Champagne!
High roller smagning for dem, som er indviede og som gerne vil et spadestik dybere. Vi skal smage topchampagner fra nogle af de mest anerkendte huse heriblandt en række vintagevine samt flotte og specielle cuvéer fra forrygende Marguet og ikke mindst legenderne Krug og Selosse.
Oplev tysk vin i verdensklasse. Tyskland har de seneste årtier, med en kvalitetsbevidst og perfektionistisk tilgang, løftet kvaliteten på sine vine til et hidtil uset niveau. Vi smager på fortrinlig sprød Riesling fra bl.a. Weingut Bischel, Weingut Mehling og legenden Egon Müller samt elegant rødvin fra Fritz Wassmer og Meyer Näkel.
Kom med på rundtur i Spaniens mangfoldige vine og oplev diversiteten fra de sprøde og friske hvide fra Galicien til de intense og komplekse røde fra Ribera Del Duero. Denne aften skal vi bl.a. smage danske Peter Sissecks mesterværk Pingus og den legendariske Reserva Especial fra Vega Sicilia.
Østrig er et lille vinland, hvis man udelukkende kigger på de mængder, der produceres. Vender man derimod blikket på kvalitet, vil man hurtigt erfare, at der er tale om en stor spiller på internationalt topniveau. Østrigsk vin er i storform. Vi smager bl.a. nye biodynamiske vine fra Hajszan-Neumann og topklassevine fra Knoll.
Få et spændende indblik i naturvinens verden, når vi smager forskellige typer af bl.a. orangevin og mousserende Pét-Nat, der alle er fremstillet med lav intervention.
Kom med til Wine Dinner, når Château du Tertre fra Bordeaux gæster Nordre Toldbod. Denne aften skal vi nyde en fem retters menu i vores nye, hyggelige eventlokale Holmen beliggende med udsigt over Københavns havn, mens vi nyder godt af fortællinger og 8 glas vin fra Bordeaux-huset.
Du kan altid bladre dig igennem den aktuelle udgave af magasinet, læse artiklerne, lade dig inspirere og købe direkte ved at klikke på ikonet med indkøbskurven.