På forsiden af denne måneds magasin er selvfølgelig UVM-guldvinder for 5-års dressurheste Victoria Vallentin og Lyngbjergs St. Paris. Med den smukke, sorte DV-hoppe red Victoria en imponerende sejr i hus med hele 91,200%. I det nye magasin kan du selvfølgelig læse alt om verdensmesterskaberne i dressur for unge heste, som i år blev afholdt i hollandske Ermelo.
I oktober-nummeret af Ridehesten kan du derudover bl.a. læse om: - Tid til dækkener: Du får bl.a. svar på, hvornår hesten skal have dækken på, om den har det for varmt eller for koldt og meget mere
- Lær de tre nye aspiranter til DV's avlsledelse at kende
- Fire forskellige profilartikler: Tristan Tucker, Stinna Foldberg, Mathilde Merethe Klaesson og avlerparret Lotte Fønsskov og Lars Melgaard
- Springtips fra Thomas Sandgaard - del 1 af ny artikelserie
- DV's Avlsplan 2030: Definition af ridelighed
- Nyt rideakademi åbner på Vilhelmsborg
- Rundt om årets DM i military, Store Hestedag...
Og selvfølgelig meget mere end det!
Er der noget af dét, du lige står og har brug for i din hverdag med hesten, eller som du synes kunne være spændende at lære om, så finder du magasinet Ridehesten i din lokale rideudstyrsbutik, som e-magasin eller på vores hjemmeside. |