Vintermeditation Vinterens meditation strækker sig over 8 gange fra slut november til april. Vi mødes og mediterer sammen, holder en kærlig og nødvendig pause i hverdagens travlhed. Et rum til den indre vilde og blide natur. I meditationen er der tid og rum til at mærke sansninger, følelser, stemninger og tanker, og give slip. Ikke at skulle noget. Mærke det indre liv og lande i den helhed, der opstår når vi giver tid til at samle os selv. Selvomsorg og selvhebredelse. Når vi giver opmærksomhed til den sansende krop og følte sans bliver det muligt at slippe stress og spændingstilstande, og opdage områder i os selv, der er rolige og venlige. Det bliver muligt at trække vejret, give efter. Meditationen åbner sig:) Meditationen tager afsæt i mindfulness: kropsbevidsthed, åndedræt, visualisering og hjertekontakt, samt kreative meditationer, der får årets rytme ind i cellerne, med intentioner der styrker krop og sjæl! Kærlig hilsen Heidi Frier Gruppen mødes onsdage hver 3. uge over vinteren , læs mere på www.heidifrier.dk og tilmeld dig på mail@heidifrier.dk Find lydfiler her |