Nyhedsbrev fra Avisen i Undervisningen
Se mailen i din browser

Tilmelding til Nyhedsugen 2019 er åben.


Berlingske inviterer alle landets skoler til årets konkurrence om at lave den bedste avis eller webavis. Læs chefredaktørernes hilsen til alle landets lærere i 6.-10. klasse:

 

Kære lærer i 6.-10. klasse

Som chefredaktører for Berlingske er det en stor fornøjelse at invitere alle 6.-10. klasser i hele landet til den årlige konkurrence, om at lave den bedste avis eller webavis.

Årets tema for konkurrencen er Sandhed og løgn. Det er to universelle begreber. Men på en nyhedsredaktion i en digitaliseret medieverden som vores, er det også to meget konkrete størrelser, som vi forholder os til i vores daglige arbejde. Hele tiden.

Falsk og forkert information er nok desværre kommet for at blive. Og selvom samfundet med lovgivning og de sociale medier med teknologiske løsninger forsøger at dæmme fænomenet op, vil spredningen fortsætte. 

Derfor er uddannelse i kildekritik og skelnen mellem forskellige typer af medieindhold vigtigere end nogensinde. Den opgave vil vi som mediehus gerne samarbejde med skolerne om.
 
Vores udfordring til eleverne i år lyder derfor: Gå i både dybden og bredden - højden og længden med de to begreber: sandhed og løgn. Som journalister er vi på redaktionen naturligvis optagede af de mange medievinkler, man kan lægge på temaet. Men lige så vigtigt for os er det, at eleverne tager ejerskab til temaet og viser os, hvad de kan få ud af arbejdet med begreberne.

Netop elevernes vinkler på temaet glæder vi os til at se. Hvordan de vil lave deres avis og med hvilke virkemidler, de fortæller deres historier er vi spændte på. Hvad vil de fortælle verden omkring dem  og hvad de som digitalt indfødte mener om sandhed og løgn, håber vi at blive klogere på, når vi i dommerkomitéen skal uddele præmiesummen på de 5 x 10.000 kroner.

Men hov. Gælder det kun om at finde de dygtigste klasser? Nej, det vigtigste er, at alle får en god og lærerig oplevelse. Derfor modtager alle deltagende klasser redaktionel efterkritik fra medarbejderne på redaktionen, som gennemlæser alle bidrag til konkurrencen.


God arbejdslyst
Mette Østergaard og Tom Jensen
Chefredaktører på Berlingske
TILMELD KLASSEN MED DET SAMME HER - DU KAN ALTID ÆNDRE JERES TILMELDING

ÅRETS TEMA: SANDHED OG LØGN


Ræk fingeren i vejret, hvis du altid taler sandt og aldrig lyver! 
Nej, vel? Klasseværelset ligner næppe en skov af fingre. Det samme gælder sikkert for redaktionen eller lærerværelset  for den sags skyld.


I et studie om løgn, spurgte forskere 1.000 mennesker om de havde løjet inden for de sidste 24 timer. 40 % svarede ja. Konklusionen på undersøgelsen var, at vi gennemsnitligt lyver 1,65 gange om dagen.

Men I et forsøg fandt andre forskere frem til, at 60 % lyver mindst en gang i løbet af en samtale på 10 minutter. Så hvad skal vi tro på? Hvad er sandheden om løgnen? Hvordan finder vi frem til den? Og var det i øvrigt mere interessant at undersøge, hvor ofte vi taler sandt?

Vi lærer vores børn ikke at lyve. I retten skal man tale sandt. I bøgernes, filmens og computerspillenes verden er helten ofte den, som kæmper for sandheden.  Og vi forventer at politikere, virksomheder og medier tegner et sandt billede af virkeligheden, når de kommunikerer med befolkningen. 

Alligevel kan sandheden være ilde hørt, er der et ordsprog, som lyder. Selvom ordsproget er gammelt, er det stadig aktuelt. I den digitale tidsalder er det nemt at fabrikere helt eller delvis løgnagtige udgaver af sandheden.

Så hvis ikke du ønsker at se sandheden i øjnene, er det nemt at finde et alternativ, som passer bedre til dine synspunkter og måde at anskue verden på ...
Læs mere om temaet her. Vi skriver til jer, når kickstarteren - altså årets videosnas til klassen - er klar.

Klassen får otte ugers gratis digital adgang til Berlingske, Weekendavisen og BT

Noget for noget. Eleverne indsender deres aviser til os. Så er det vel kun rimeligt, at de også får adgang til vores. Klasser med deres lærer som deltager i Nyhedsugen får otte ugers gratis adgang til Berlingske, Weekendavisen og BT - alle betalingsprodukter fra Berlingske Media. Om eleverne må kigge efter? Ja, da! Det er meningen. Med Berlingske i snart 300 år på markedet som en af landets førende aviser, bilder vi os ind at eleverne kan lære noget  af mødet med "den gamle tante". I Berlingske-familien er Weekendavisen den kloge kusine, som hver uge bringer analyserende og holdningsbåret journalistik med en hel sektion helliget drenge og piger. Og nu vi er i gang med metaforikken: BT er vores frække fætter, som satser mere på de underholdende og sensationelle elementer i journalistikken. For ikke at nævne sporten, naturligvis.

ÅRETS TRYKTE AVISER OG WEBAVISER KÅRES I HVER DERES KATEGORI: FEM KLASSER KAN VINDE 10.000 KRONER HVER

Flere og flere klasser vælger at aflevere en webavis. Derfor adskilte Avisen i Undervisningen i 2018 præmieringen af og adskilt trykt avis og webavis i to selvstændige vinderkategorier. I samme åndedrag var det naturligt at danne et partnerskab med Danmarks IT- og Medievejlederforening. 

Det faglige fællesskab i Avisen i Undervisningen består af: BerlingskeDansklærerforeningen, Pædagogisk LæringsCenterforening, Danmarks IT- og Medievejlederforening og LærIT.
Læs mere om vinderkategorierne og reglerne for konkurrencen her.
Avisen i Undervisningen har i mere end 25 år eksisteret som et projekt drevet af brancheorganisationen Danske Medier i samarbejde med de faglige organisationer i skoleverden. Da samarbejdet imidlertid stod til at ophøre, lykkedes det Berlingske at få lov til at overtage det, så Nyhedsugen kan køre videre. 

Samarbejdet med Pædagogisk LæringscenterForening, Dansklærerforeningen, Danmarks IT- og Medievejlederforening og LærIT fortsætter og bortset fra muligheden for at tilmelde sig hos andre medier end Berlingske, ligner konkurrencen i 2019 sig selv. Skriv til Avisen i Undervisningen ved at besvare denne mail, på Facebook eller gennem kontaktformularen på www.aiu.dk/kontakt, hvis overdragelsen giver anledning til spørgsmål.

Mediehåndbogen bliver opdateret!

Mange læreres ønske om mere fokus på digital journalistik og friske genreeksempler i Mediehåndbogen er det nu muligt at efterkomme. Men overleveringen af Avisen i Undervisningen til Berlingske, er det naturligt at det velbesøgte undervisningsmateriale bliver opdateret af fagfolk fra redaktionerne i hele Berlingske Media. Over sommeren kommer der nye og flere eksempler på de journalistiske genrer - både i den trykte avis og på nettet.
Del med vennerne
Tweet til følgerne
Send til kollegerne
Copyright © 2019 Avisen i Undervisningen, All rights reserved.
Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er tilmeldt nyheder fra Avisen i Undervisningen.

Vores adresse er:
Avisen i Undervisningen
Pilestræde 34
København K 1147
Denmark

Add us to your address book


Afmeld nyhedsbrev    Rediger dine indstillinger
IF:REWARDS|*