Tre søstre Jeg håber du har det godt i livet og kan nyde at sommeren endelig bringer varme! Gennem vinter og forår har jeg fulgtes med en gruppe kvinder i forløb i Nansensgade 47. Vinteren i år bed hårdt til hos de fleste. Jeg havde selv brug for at få aktiveret mine survival kits og flytte energi og opmærksomhed fra overlevelse til udvikling, så der kom lys ind.
Og det har været så skønt! TAK:)
De tre livgivende felter, der virker som en slags dynamo, er inspiration, selvomsorg og selvudvikling. De kan hver især foldes ud og ind i det uendelige…..
Og de er som tre søstre, der spinder livets hjul.
Inspiration, som en drivkraft, der løfter energien og vækker drømme og visioner. Selvomsorg, som en målrettet blidhed der gør det muligt på et dybere plan at tage vare på os selv. Selvudvikling, som en konstant bevægelse i krop og psyke, der forankrer og forandrer. En forunderlig spiral indad og udad.
Legen med de tre søstre er en ressourcefyldt dans og en mulighed for at komme ud af det indre beskyttelsesrum og i forbindelse med livet.
Vejen er nænsomme skiftende invitationer til at komme tilstede i kroppen, berolige og regulere vores konstant reaktive nervesystem. Så vi kommer i kontakt med os selv i nuet og kan se livet fra en mere trygt og roligt sted. Som udgangspunkt. Vejen er at mærke følelser, være med, acceptere, udtrykke og give tid. Vejen er at tage aspirationer og drømme ind, og gå med dem, i det tempo der er muligt.
Herfra er der fri leg. Og herfra kan vi gå opdagelse i det indre og det ydre liv. Herfra har vi adgang til vores skabende kraft.
En særlig gave er fællesskabet i gruppen: andre kvinder, der giver af sig selv, deres livserfaringer og dybde. Et energifelt, der arbejder og fletter sig, ikke kun når vi fysisk er sammen, men undervejs som et følgeskab.
De kærligste hilsner og de bedste tanker til dig. Heidi
www.heidifrier.dk Bestil tid på mail@heidifrier.dk tel. 28964415Jeg h |