‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
17. DECEMBER 2024
 
   
Signe Thomsen
Journalist
 
  Jeg vil tillade mig at begynde denne uges nyhedsbrev med en artikel, jeg selv har skrevet. Og det er ikke, fordi mine kolleger har ligget på den lade side - de har lavet fremragende historier, som jeg nok skal komme ind på lidt senere!  
  Årsagen til, at jeg begynder med mig selv, er, at jeg synes, den her historie er stjernevigtig.  
  Jeg ved ikke, om du har bemærket det, men det seneste års tid har jeg især skrevet historier om kvinders sygdom og sundhed. Det har jeg besluttet mig for, fordi der fortsat er meget, der har med kvindekroppen at gøre, som er tabu. Som er underbelyst og ofte heller ikke undersøgt i videnskabelige studier. Som betyder, at kvinder ikke får lige så god behandling i sundhedsvæsenet som mænd.  
  Det er jeg – heldigvis – ikke den eneste, der har fået øje på. I den forgangne uge lancerede Dansk Erhverv tre anbefalinger til politisk handling for at fremme danske kvinders sundhed. Ikke blot for at gavne kvinderne, men også fordi der er en stor, uudnyttet økonomisk ressource gemt der. Læs mere om anbefalingerne og politikernes reaktion i artiklen her.  
   
  En anden god nyhed inden for samme kategori blev offentliggjort så sent som her til formiddag, tirsdag, da sundhedsminister Sophie Løhde (V) havde inviteret til pressemøde.  
  Her lancerede hun sammen med ordførere fra seks andre partier en ny plan, som skal gavne forholdene for gravide, fødende og for de nybagte forældre. I artiklen her kan du læse, hvorfor foreningen Forældre og Fødsel er henrykt over aftalen.  
   
  Enhver anden uge ville jeg helt sikkert have lagt ud med at anbefale min kollega Anders Legarth Schmidts helt igennem medrivende og rørende reportage fra to dage på Amager, hvor han har fulgt i hælene på sygeplejerske Maja Tørnes. Hun hjælper mennesker, der både har et sundhedsfarligt forbrug af rusmidler og en alvorlig sindslidelse.  
  I løbet af artiklen møder du blandt andre Lone fra Skottegården, der hader sig selv for at have spillet et kæmpe beløb væk og en ung mand, der kalder sig ’the demon slayer’ og synes, hans liv er som ’The Truman Show’.  
  Læs artiklen, fordyb dig i billederne, og jeg lover dig, at du bliver klogere på andre menneskers liv.  
   
  I en anden ende af psykiatrien har jeg selv mødt 19-årige Sofia Fischer-Nielsen, som var ved at dø af anoreksi, mens hun var tvangsindlagt i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark. Først efter to år fandt lægerne ud af, hvorfor behandlingen ikke virkede.  
  I den her baggrundsartikel kan du læse mere om, hvordan netop Region Syddanmark adskiller sig fra andre regioners børne- og ungdomspsykiatri.  
   
  Sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen har sammen med Politikens madredaktør Mette Mølbak i de seneste uger skrevet en hel serie af artikler om ultraforarbejdede fødevarer, som bidrager til den verdensomspændende fedmeepidemi og skader menneskers sundhed.  
  Et af de paradokser, de har afdækket, er, at mange veganske, plantebaserede fødevarer, der i nogles øjne er det sunde valg, faktisk er så kemisk forarbejdede, at de ikke bidrager til menneskers sundhed. Måske tværtimod. Læs mere om næringsværdien i havredrik og andre slags erstatninger for komælk i Lars Igum Rasmussens artikel her.  
   
  En anden vedholdende journalist her på Politikens sundhedsredaktion er Kristoffer Frederik Nørager Møller. Han har utrætteligt fulgt sagen om de skadelige partikler, der forurener luften omkring Københavns Lufthavn.  
  I Tårnby ligger mange beboelsesområder og børneinstitutioner så tæt på lufthavnen, at man både kan høre, se og i visse tilfælde endda lugte flyene. Forældre i lokalområdet frygter, at det kan have alvorlige konsekvenser for deres børns helbred. Læs hans reportage fra Tårnby her og mærk de bekymringer, byens forældre har.  
   
  Det var, hvad jeg havde udvalgt til dig i denne uge fra Politikens sundhedsjournalister. Mange tak for, at du læste med – og rigtig god jul og godt nytår.  
  Næste tirsdag er det juleaften; da tillader vi os at holde fri, ligesom vi også gør tirsdagen efter, hvor det er nytårsaften. Så tilbage er der blot at sige, at vi glæder os til at ramme din indbakke i det nye år, 2025.  
 
     
 
FIK DU LÆST?
 
 
Grønne måltidskasser viser vejen
Lær af kloge kokke: Grønne måltidskasser viser vejen Grønne måltidskasser viser vejen
 
 
 
FIK DU LÆST?
 
To nye studier peger på mulig sammenhæng mellem Ozempic og sjælden sygdom
To nye studier peger på mulig sammenhæng mellem Ozempic og sjælden sygdom
 
 
FIK DU LÆST?
 
Sæsonen for influenza og RS-virus er begyndt
 
 
FIK DU LÆST?
 
Millioner af danskere får brev om organdonation de kommende dage
Millioner af danskere får brev om organdonation de kommende dage
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 »Betal! Pak! Væk!«: Når danskere gør sådan ved kassen, kryber jeg ydmyget ud af supermarkedet
 
 
 
2 Sprogforbistring kan have udløst nordkoreanske drab på allierede i Rusland
 
 
 
3 Skole i Hvidovre blev ramt af en nisse-storm: »Med bittesmå skridt ændrer den type sager vilkårene for jobbet«
 
 
 
4 Her er de 24 bedste julekalendere på dansk tv nogensinde
 
 
 
5 Per Munch: Jeg kom til at købe et par billige høretelefoner. Det skulle jeg aldrig have gjort, for så fik jeg pennevennen fra helvede
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Kommerciel chef, ROMU
 
Frist:­ 14/01/2025   Roskilde Museum Læs mere
 
  Prorektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
 
Frist:­ 08/01/2025   Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Læs mere
 
  Pædagogisk afdelingsleder til Øresundsskolen
 
Frist:­ 05/01/2025   Københavns Kommune Læs mere
 
  Direktør, Danske Fysioterapeuter
 
Frist:­ 12/01/2025   Danske Fysioterapeuter Læs mere
 
  Rektor
 
Frist:­ 05/01/2025   Designskolen Kolding Læs mere