Tre pointer fra ugen der gik: Væksten buldrer afsted i den danske it-branche, AWS cementerer sin position på cloud-markedet - men Microsoft spøger og overgangen til ny offentlige it koster penge

En begivenhedsrig uge er ovre i den danske it-branche. Vi har samlet de tre vigtigste pointer fra ugen der gik, som du kan tage med dig ind i næste.
1. Væksten buldrer afsted i den danske it-branche
Der er fart på i den danske it-sektor. Det viser Computerworlds årlige undersøgelse it-komet 2019, som vi har præsenteret en række resultater fra i ugens løb.
Lad os begynde i konsulentbranchen.
Ført an af Accenture, der har firdoblet resultatet af den primær drift fra 49 millioner kroner til 209 millioner kroner over de seneste fire år, har de danske it-konsulenthuse vækstspeederen i bund.
De 67 it-konsulenthuse, der figurerer i undersøgelsen, er på fire år vokset fra en primær drift på 785 millioner kroner til nu over 1,2 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 52 procent.
Ser vi på den danske ERP-branche, sagtner farten ikke.
Drevet frem af behovet for nye ERP-installationer ofte leveret ud af skyen har 20 af de ERP-huse, der har vækstspeederen mest i bund leveret en primær drift på samlet 342 millioner kroner i seneste regnskab.
Det er en vækst på knap 300 procent sammenlignet med deres samlede resultat for fire år siden.
De mest imponerende vækstrater finder vi hos Visma E-conomic, der på fire år har leveret en vækst i primær drift på voldsomme 3.500 procent.
Endelig kan vi konkludere, at trods altødelæggende cyberangreb på store danske virksomheder som Mærsk og Demant, så har det endnu ikke sat sine tydelige spor i væksten den danske it-sikkerhedsbranche.
SecureDevice, der bliver nummer et i it-sikkerhedskategorien, må nøjes med en samlet 28. plads blandt de danske it-vækstkometer, mens nummer 10 på listen, Vitani, ender på en samlet 323. plads sammen med de øvrige it-virksomheder.
Dermed formår sikkerhedsvirksomhederne altså ikke at slå konkurrenterne fra de øvrige brancher, der dominerer den samlede liste over it-vækstvirksomheder.
2. AWS cementerer sin position på cloud-markedet - men Microsoft spøger
I Las Vegas havde AWS samlet 60.000 mennesker til årets kæmpearrangement re:Invent. Det er så mange, at der er blevet udloddet billetter til keynotes og alle oplæg, som for længst er blevet udsolgt.
Her forsøger AWS at manifestere sin status som den største af de største på cloud-markedet.
AWS sidder for tiden på næsten 48 procent af det globale marked for public cloud infrastructure as a service - altså det, som også kaldes for IaaS.
Det gør AWS til absolut førende på området i verden. Tilsammen har den anden- og tredjestørste leverandør - Microsoft og kinesiske Alibaba - omkring 22 procent af markedet tilsammen.
Men AWS bliver også åndet i nakken. Den helt store modstander i markedet er fortsat Microsoft.
På gangene i Las Vegas snakkes der blandt andet om den store Jedi-kontrakt, som Microsoft netop har fået i Pentagon foran AWS, der ellers regnede sejren for givet.
Cloud-kontrakten har en værdi af 65 milliarder kroner.
AWS har klaget over afgørelsen.
Det kan du læse mere om her: Amazon trækker USA i retten for kæmpe Microsoft-kontrakt
Ser vi på Danmark er AWS også udfordret af Microsoft.
AWS har dog fået foden ind på det danske marked, hvor Microsoft ellers historisk har haft godt fat på kunderne.
AWS har allerede forskellige store kunder i Danmark som TV 2, Topdanmark, Vivino, Ørsted, Leo Pharma, Maersk Oil og Danske Bank.
Og AWS opruster dog for tiden og er godt i gang med at opbygge sit partner-miljø.
Fra konferencen i Las Vegas er den nyeste melding, at AWS har oprustet så kraftigt i Norden, at der lige nu er pladsproblemer på selskabets fem nordiske kontorer.
Når storebror Amazon beslutter sig for at sætte sig på et nyt marked, er det som regel med den helt store tromle.
Noget kunne tyde på, at den maskine for alvor er sat i gang på cloud-markedet i Norden og Danmark.
3. Overgangen til ny offentlig it koster penge
Skattekassen bliver belastet, når det med jævne mellemrum besluttes at skifte nogle af vores offentlige it-systemer ud.
Der er regningen til de leverandører, som skal udvikle og drifte løsningerne.
Men de totale omkostninger er nogle gange langt højere. For medregner man alle udgifter forbundet med at skifte fra et system til et andet er listen over udgifte ofte ganske lang.
Noget tyder på, at det er tilfældet med næste generation af Digital Post.
Det kan du læse mere om her: Prisen for Digital Post-løsninger overstiger en milliard frem mod 2029: Se hele regningen her
Således står staten til at betale mindre end 50 millioner kroner, når Netcompany sætter strøm under den nye løsning, hvilket forventes at ske fra august 2021.
Alligevel kommer de samlede skatteudgifter til at overstige en milliard kroner fra 2015 til 2029.
For statens estimater viser, at når man medregner alle udgifter forbundet med den nuværende e-Boks-løsning og den fremtidige Netcompany-løsning, så stiger og stiger beløbet.
Tilsvarende betød valget om at skifte fra Skoleintra til Aula også, at der indkøb en række følgeomkostninger ud over det beløb, som leverandøren af Aula - Netcompany - modtager.
Hvor staten i forhold til Digital Post har forsøgt at regne på de samlede omkostningsestimater, er det dog ikke tilfældet med Aula.
Her lød svaret tidligere på året, at Kombit, der står for indkøbet, ikke har nogle estimater eller beregninger på, hvad det koster at gå fra det gamle til Aula.