Uddybende information om tidligere udsendt nyhedsbrev sendt d. 6. juni om overgang til MitID
NemID medarbejdersignatur går fra den 30. juni ind i en periode med begrænset drift frem til den 31. oktober 2023. Under den begrænsede drift vil der ikke være mulighed for support, og der er risiko for, at du ikke kan at tilgå kladder i Regnskab Basis efter den 30. juni, hvis de er oprettet med NemID medarbejdersignatur. Det kan eksempelvis være, hvis nøglekortet udløber. Det anbefales derfor, at du opretter din kladde med MitID Erhverv. Skulle du have brug for at anvende NemID medarbejdersignatur, anbefales det, at du overgår til nøglefil, da der ikke længere kan bestilles nye nøglekort.