Læs den personlige artikel med den unge dressurrytter Cecilie Dybro Jensen, om Schou Absolutes opskalering og meget mere i det nye magasin Nyt magasin ude nu: Marts 2025 |
|
Så er det nye magasinet Ridehesten marts 2025 på gaden, og i det finder du som sædvanligt masser af spændende artikler om dressur, springning, avl, fagligt og meget mere. Forsiden prydes af Maria Bjørnkjær Asferg og Martin Dinesen Neergaard. De er nemlig for nyligt blevet ansat hos Schou Absolute, hvor de skal drive en ny afdeling i de smukke rammer på Julianelyst. Udvidelsen er en del af brødrene Christian og Andreas Schous store visioner for fremtiden, der blandt andet omfatter et nyt logo og brandnavn til deres virksomhed. Læs meget mere om planerne, de to profiler, og hvorfor de har valgt at hoppe med på rejsen i det nye blad. |
|
Hormonelle hopper og behandlingsmuligheder |
|
| Under brunsten gennemgår hoppen markante ændringer og kan blive særligt følsom omkring ryg og flanker. Foto: Adobe Stock |
|
Med forårets komme oplever mange ejere adfærdsændringer hos deres heste. Særligt hopperne kan blive så hormonpåvirkede, at det kan gå ud over den daglige træning og udvikle sig til adfærdsproblemer. I det nye magasin gør dyrlæge Peter Hjuler dig klogere på hoppens hormoncyklus, hvilke symptomer du kan opleve hos hende, og hvilke behandlingsmuligheder der findes for de hormonelle hopper. Han har nemlig fulgt udviklingen tæt, og der er for nyligt kommet en ny hormonfri løsning på markedet, som er ganske smart. Samtidig er der også muligheder for medicinske og kirurgiske indgreb eller naturlige tilgange og fodring, som kan gøre livet lettere for din hoppe, hvis hun er meget påvirket af hormoner. |
|
Uden hestene ville jeg ikke fungere |
|
| Cecilie Dybro Jensen har for nyligt debuteret 10-årige Zagori i senior-Grand Prix og Grand Prix Special til landsstævnet i Hjallerup Rideklub. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard |
|
26-årige Cecilie Dybro Jensen er godt på vej ind i den danske dressurelite, men hendes heste er meget mere end blot træningspartnere. Cecilie har autisme, og det byder på store udfordringer, men også styrker i livet som rytter. En ting er sikkert; hestene er en afgørende del af Cecilies hverdag. I marts-bladet deler hun modigt og åbenhjertigt ud af, hvordan hun er kommet dertil, hvor hun er ridemæssigt i dag, men også hvad det har betydet at få stillet en diagnose, hvordan hestene hjælper hende på øv-dagene, hvordan hun navigerer i intense perioder med stævner og meget mere. |
|
I denne måneds magasin får du: |
|
Udover de ovennævnte finder du bl.a. følgende artikler i marts-magasinet: Alverprofil: Real Horses Hingstekåring i udlandet – KWPN SEGES Hestekongres 2025 Hingstelinjer: Hesselhøj Donkey Boy Dansk Varmblods 35-dages test Beskæring og skoning af heste med uens forhove Dansk Varmblods lineære indekstal House of Høvring Dansk Varmblods præstationsindekstal Rejse på hesteryg – Toscana Dansk Varmblods Hingstekåring 2025 Dansk Varmblods Unghestechampionat 2025 Og selvfølgelig meget mere end det! Er der noget af dét, du lige står og har brug for i din hverdag med hesten, eller som du synes kunne være spændende at lære om, så finder du magasinet Ridehesten i din lokale rideudstyrsbutik, som e-magasin eller på vores hjemmeside. |
|
|
|
|
͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏