| Regionernes udgifter til medicintilskud voksede i 2022 med 449 mio. kr. Det er en stigning på 7,4 procent. Stigningen skyldes ikke prisstigninger, men primært, at der blev udleveret 4,3 procent mere tilskudsberettiget medicin på apotekerne. Samtidig ændrede sammensætningen af borgernes medicinforbrug sig i retning af dyrere behandlinger. Det betød i sig selv en forøgelse af udgifterne til medicintilskud på ca. 1,6 procent. Priserne på den enkelte tilskudsberettigede medicin holdt sig derimod nogenlunde i ro med en gennemsnitlig stigning på 1,1 procent. Diabetesmedicin topper udgifterne De lægemiddelgrupper, der bidrager mest til udgifterne til medicintilskud, er diabeteslægemidler, midler mod blodpropper, astma- og KOL-lægemidler og ADHD-lægemidler mv. Disse lægemiddelgrupper stod med 3,3 mia. kr. tilsammen for halvdelen af det samlede medicintilskud, men for 75 procent af stigningen i 2022. Størst var udgiftsstigningen for andre diabetesmidler end insuliner og analoger med 242 mio. kr., mens diabetesmidlerne insuliner og analoger omvendt faldt med 64 mio. kr. Det er således især nyere lægemidler mod diabetes (og overvægt), hvor forbruget stiger. Omsætningen af lægemiddelstoffet semaglutid (Ozempic, Rybelsus og fra medio december 2022 Wegovy) voksede med 50 procent i 2022. Wegovy mod svær overvægt udløser dog ikke tilskud. Lægemiddelstoffet semaglutid stod ultimo 2022 for 10 procent af lægemiddelomsætningen på apotekerne (målt i apotekets indkøbspris). Den øgede omsætning, øger dog ikke apotekernes indtjening. Den er begrænset af en fast avanceramme, der på forhånd er aftalt med Sundhedsministeriet. Blodpropmedicin og ADHD-midler Blandt de øvrige lægemidler med store udgiftsstigninger findes to andre diabetesmidler (dapagliflozin og empagliflozin), to lægemidler mod blodpropper (apixaban og rivaroxaban) samt to ADHD-lægemidler (lisdexamfetamin og methylphenidat). Når udgifterne til penicillin og det vanddrivende lægemiddel furosemid også steg, skyldes det dels et øget forbrug, dels prisstigninger som resultat af leveringsvanskeligheder. Regionernes samlede årlige udgifter til medicintilskud på apotekerne er trods stigningen i 2022 dog fortsat 900 mio. kr. lavere, end de var i 2007. Læs mere i analysen her | Vi kan frigive sundhedsressourcer, hvis vi ser på tværs af faggrupper ”Drop de selvopfundne dybe tallerkner i regionerne” skrev Martin Geertsen i et debatindlæg i Altinget. Apotekerne er enige. De mange udfordringer, som sundhedssektoren står overfor, skal løses gennem samlede løsninger, så borgerne ikke skal opleve forskelle i sundhedsvæsnets tilbud på tværs af kommune- og regionsgrænser. Sundhedssektorens problemer skal løses strukturelt. Der er brug for at se på, hvordan forskellige faggrupper kan hjælpe og aflaste hinanden, så der frigives ressourcer til de primære opgaver, skriver apotekernes formand, Jesper Gulev i debatindlæg i Altinget. Der er brug for alle gode kræfter i dette arbejde. Speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, diætister samt apotekernes farmaceuter og farmakonomer skal være med til at løse opgaver for og i samarbejde med regionerne og kommunerne. Målet er, at færre borgere kommer ind på hospitalerne, og at alle gribes, når de kommer ud og skal færdigbehandles i det nære sundhedsvæsen. Læs debatindlæg i Altinget Sundhed Dosispakket medicin kan frigive op mod 900 stillinger i plejesektoren Ved at bruge sundhedsteknologien og lade apotekerne dosispakke medicin til borgerne kan kommunerne frigive op mod 900 sygeplejersker og SOSU-assistenter til kerneopgaven med pleje og omsorg. Ny analyse peger på de barrierer, vi skal have gjort op med for at udbrede tilbuddet, skriver Apotekerforeningens formand Jesper Gulev Larsen i et debatindlæg i Sundhedsmonitor. Der er et kæmpestort potentiale i at overlade opgaven med at dosispakke borgernes medicin til maskinerne på et af de seks pakkeapoteker, der er placeret rundt om i landet. Det slår en analyse for bl.a. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner fast.
Analysen, der er udarbejdet af Muusmann, peger på en række barrierer, der begrænser udbredelsen, og indeholder en række værdifulde anbefalinger. Blandt andet bør man i landets regioner og kommuner have fælles, ensartede kriterier for, hvem der bør tilbydes maskinel dosispakning, ligesom de praktiserende læger bedre skal kunne håndtere overgangen til dosispakning og få det indarbejdet i rutiner og aftaler med apotek og kommune. Læs debatindlæg i Sundhedsmonitor |
