| November, november, november... |
|
Indrømmet! November kan føles som et koldt sjask regnvand i ansigtet. Men det kan du gøre noget ved! Du kan fx gå ud og bruge din by. Nyhedsbrevet i dag er fuld af gode idéer til oplevelser med arkitektur og design, der kan gøre din november lidt mere festlig og gøre dig en hel del klogere på byen. Og hvis regnen fortsætter, så husk at det lige om lidt er december med lys, fester og hygge. Vi ses derude! |
|
Ny udstilling i Trappegalleriet |
|
Changing our Footprint Fra 17. november kl. 10 |
|
På verdensplan kommer ca. 40% af den samlede udledning af CO2 fra det byggede miljø. I Danmark er tallet 30%. Derfor er det nødvendigt at se kritisk på valg af materialer for at ændre branchens belastende udledninger. Nu åbner udstillingen Changing our Footprint, som viser, hvordan metode, forskning i og valg af materialer kan bidrage til et mere klimavenligt byggeri. På Trappegalleriet viser tegnestuen Henning Larsen inspirerende eksempler på, hvad man rent praktisk kan ændre på for at nedbringe udledning. Virksomheden har længe arbejdet systematisk med og forsket i alternative metoder til at bygge mindre belastende. Kom ind og gå på opdagelse i fremtidens byggematerialer, og se konkrete eksempler på anvendelsen. Du kan deltage i udstillingsåbning torsdag den 16. november kl. 17 hvor bla. Sophie Hæstorp Andersen, Overborgmester i København holder tale. Der er gratis entré. |
|
Arkitekturhovedstad – er det ren reklame? |
|
AfterDAC 7. december kl. 20. Gratis, når entréen er betalt. Du skal booke din billet på forhånd. |
|
2023 går på hæld, og det betyder, at fejringen af København som verdens Arkitekturhovedstad er ved at være afsluttet. Men hvad har det betydet for København at have titlen? Og hvad har det betydet for dig som borger? Til denne AfterDAC kan du opleve Københavns stadsarkitekt Camilla van Deurs og kommunikationsrådgiver Sune Bang i samtale med Ane Cortzen om byer, branding og betydning. Aftenens tema fortolkes også musikalsk af fløjtenist Helene Simonsen på tværfløjte. Inden AfterDAC kl. 20 kan du spise aftensmad i DAC Café, der denne aften serverer vildtdeller med peberbacon eller vegetarretten rodfrugtdeller med selleri. Book din middagsbillet sammen med AfterDAC-billetten. |
|
| De hvide busser 25. november kl. 20. Entré 350 kr. Medlemmer af DAC Klub 320 kr. |
|
Kom og oplev Benjamin Koppel opføre sit værk De hvide busser i en koncert, hvor han flankeres af en række af de dygtigste internationale jazzmusikere. Værket er inspireret af den redningsaktion, som fandt sted i de sidste måneder af 2. verdenskrig, hvor danske og norske jøder blev evakueret fra tyske koncentrationslejre i hvide busser. Til koncerten kan du opleve Josefine Kronholm, Scott Colley, Kevin Hays, Benjamin Koppel og Henrik Dam Thomsen og den danske historiker Silvia Goldbaum Tarabini, som sætter ord på den historiske ramme om koncerten. |
|
Hvor langt er der til et Danmark uden parallelsamfund? 14. november kl.8.15 Siden parallelsamfundsloven trådte i kraft, er det gået fremad for flere af de ellers udsatte boligområder. Men betyder det, at vi er på vej mod et Danmark helt uden parallelsamfund? MorgenDAC har gratis adgang, men book din billet. |
|
| Hvad sker der, hvis der ikke bygges flere boliger i København? 21. november kl. 8.15 Der bliver bygget masser af nye boliger i København, og alligevel er priserne steget. Men kunne det være anderledes? Vi ser nærmere på nogle af de værktøjer, vi har til at påvirke boligmarkedet i København, og hvilken effekt det kan have både i og uden for kommunen. |
|
|
|
| Spot på: Byens nyeste park |
|
20 år er det siden Henning Larsens Opera på Dokøen stod færdig. Og lige siden har byen ventet på at den øde græsmark, nogle af byens allerdyreste kvadratmeter, skulle blive omdannet til en park. Nu er den her, Operaparken. Det er tegnestuen Cobe, der har tegnet. Inspirationen bag parken er en teaterscene, og derfor findes der både en forgrund, en midte og en baggrund. Planter og træer er placeret, så deres naturlige højder skaber et landskab, der åbner sig ud mod havnen. Under parken er et parkeringshus med 300 parkeringspladser. Du kan tage Havnebussen, Københavns svar på Venedigs Vaporetto til Operaparken. Turen byder på god udsigt til havnens nye arkitektur og skøn sejllads for kun 18 kr. Og du kan tage din cykel med ombord helt gratis. |
|
Ny podcastserie tager temperaturen på debatten om arkitektur og byudvikling |
|
Debatten indefra 5 episoder. Lyt med dér, hvor du finder dine podcasts. |
|
Hvilken diagnose skal debatten om arkitektur og byudvikling have? Har sociale medier gjort den syg? Og får vi bedre byer og bygninger ud af den? Lyt med, og knæk måske koden i miniserien Debatten indefra. Anne Katrine Harders er vært, når vi udforsker selve debatten sammen med gæster, der alle har indflydelse på arkitekturen, byudviklingen - og på debatten selv. Hør kulturskribent ved Weekendavisen, Anne Sophia Hermansen, byudvikler ved Kilden & Hindby, Rune Kilden, redaktør på Byrummonitor, Frederik Buhl Kristensen, arkitekt og partner i Tredje Natur, Ole Schrøder, og tidligere overborgmester i København, Frank Jensen. |
|
Jul i DACs familieværksted |
|
Fold julestjerner og lav dine egne grønne julegaver |
|
| Nu åbner DACs julegaveværksted. Her kan du tage hele familien med ind og folde flotte farverige julestjerner. Hver weekend fra kl. 11-16 frem mod jul, kan I lave hjemmelavede julegaver. Tril frøbomber, som kan plantes til foråret og vokse op og hjælpe byens plante- og insektliv. Eller lav smukke lystryk med cyanotopi, en særlig trykmetode, der benytter UV-lys, og resulterer i smukke, blå naturtryk af Københavns vintergrønt – lige til at pakke ind og forære til en ven. DACs værter hjælper dig med teknikken. Værkstedet er gratis, når entreen er betalt, og foregår i DACs børneunivers Educatorium. |
|
Kalenderlys fra Alterlyset Lys 189 kr. Bog 550 kr. Medlemmer af DAC Klub får 10% rabat på køb i Design Shop. |
|
Sidste år blev lysene her udsolgt på fem dage, så vær snap, hvis du skal sætte lys på december med kalenderlys fra Alterlyset. Lyset er støbt af 100% vegetabilsk stearin af palmeolie, certificeret af Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO). Lyset har bomuldsvæge, og giver langsom og ensartet forbrænding på ca. 35 timer. En anden favorit i DAC Design Shop er bogen København, som tager læseren med på en tur rundt i København for at se på nogle at de mange nyere ikoniske byggerier – fx Amager Bakke, Den blå Planet og Israels plads, hvor fremsynede arkitekter har tegnet dristige løsninger, som har krævet stor dygtighed og masser af fagligheder at realisere. Bogen indeholder fantastiske fotos, planer og tekster om projekterne, og er skrevet på engelsk. |
|
DAC er blevet Green Attraction certificeret |
|
Hurra! Netop i dag kan vi i DAC fejre, at vi er blevet certificeret som Green Attraction. Green Attraction er en mærkning, som er lanceret af bla. HORESTA. Mærket gives til attraktioner, der gør en ekstra indsats for at være grønne og passe på miljøet. Som Green Attraction skal DAC opfylde en lang række kriterier om miljøvenlig drift. Det betyder fx fokus på at recirkulere elementer anvendt i vores udstillinger, at vi vælger grønne og lokale råvarer i vores café, minimerer madspild og minimerer fx. tryksager og brug af materialer i vores drift. DAC er det første udstillingssted, som bliver certificeret i det centrale København. |
|
Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig DACs nyhedsbrev. Adresse Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10 1473 København K Læs vores persondatapolitik Afmeld nyhedsbrevet Change language Copyright © 2023, Dansk Arkitektur Center, All rights reserved. |
|
|
|
|
|