Har du tænkt over, hvad vi gør for dig? I en tid, hvor teknologi, tv- og medieudbud forandrer sig med en hastighed som kun de færreste kan følge, giver det ekstra god mening at stå sammen i en forening, der arbejder for de bedste løsninger, og som kan holde 'fingeren på pulsen' for sine medlemmer. Antenneforeningen Aarhus har ikke kun en lang historie, hvor vi har arbejdet for bedre og billigere tv-udbud til vores medlemmer. Vi er i dag en moderne medlemsorganisation, der værner om vores medlemmers interesser. Når du er medlem af Antenneforeningen Aarhus, er du også en del af en stærk interesseorganisation, og vi bruger vores fælles stemme, så du får de bedste aftaler, når det gælder tv og internet. Vi har en ambition om, løbende at fortælle mere om de fordele, du opnår som medlem, og de nye tiltag, vi sætter i søen. Vi vil gerne tættere på alle vores medlemmer. Ganske enkelt fordi, vi derved kan yde en endnu bedre medlemsservice. Lad os endelig høre fra dig, hvis du har kommentarer, spørgsmål eller andet til din medlemsforening. Pva. Antenneforeningen Aarhus Jesper Pedersen, formand. |