Læs meget mere om kurserne i Garudas nyhedsbrev for november
Vi tilbyder nu tre helt nye kurser - om rekruttering, teamprocesser og lederudvikling. De hjælper dig til at få meget mere ud af arbejdet med personprofiler
Facilitering af rekrutteringsprocessen med personprofiler Bruger du personprofiler, og ønsker du inspiration samt konkrete værktøjer til at styrke rekrutteringsprocessen? Så kan du med fordel deltage på dette kursus. Her får du nemlig vores best practice-viden om, hvilke aspekter der bør indgå i rekrutteringsprocessen – lige fra behovet for en ny medarbejder opstår, til den nye medarbejder er godt onboardet. Desuden får du rig mulighed for at sparre med de andre deltagere om deres erfaringer fra rekrutteringsprocessen; hvad virker, og hvad fungerer ikke?
Facilitering af teamprocesser med personprofiler Faciliterer du teamprocesser for at udvikle og fastholde medarbejdere? Hvis ikke, bør du overveje at komme i gang. Især hvis du allerede har adgang til personprofiler. Formålet med de fleste teamprocesser er nemlig at styrke samarbejdet og kommunikationen i teamet. Afgørende parametre, når man snakker udvikling og fastholdelse, hvor mange vægter gode kollegaer, professionelt samarbejde og individuel udvikling blandt de vigtigste faktorer for at trives i jobbet. På kurset får du vigtig viden om, hvordan du afholder teamprocessen. Og hvad du skal være opmærksom på bagefter, så indsigterne fra teamprocessen får liv i organisationen – og ikke forsvinder i hverdagens travlhed. LÆS MERE OM KURSET
Individuel lederudvikling - Train the Trainer Har du hørt om vores individuelle lederudvikling? Det er et nyt forløb, hvor vi omdanner ledelsesteori til praksis og fokuserer på, at lederen inden for relativt kort tid skal kunne overføre indsigterne fra forløbet til sin dagligdag. Vi kan køre den individuelle lederudvikling for dig. Eller vi kan uddanne dig, så du selv kan gennemføre forløb med ledere i din organisation. På dette kursus uddanner vi dig netop, så du kan være med til at udvikle ledere og hjælpe dem med at komme i mål med deres udfordringer. Derfor navnet ’Train the Trainer’. LÆS MERE OM KURSET
Framing ændrer adfærd, når lederen præsenterer den nye strategi 2020 nærmer sig. Og et nyt år byder måske på en ny strategi. Strategiens succes hænger naturligt sammen med, i hvor høj grad medarbejderne tager dens indhold til sig. Derfor har vi skrevet denne artikel, hvor vi rådgiver dig om, hvilke kommunikative greb du kan bruge, når du præsenterer strategien, og når den efterfølgende skal ændre adfærd hos medarbejderne. Det handler bl.a. om framing og topik – men bundet op på værdier, ikke spin og manipulation. LÆS HELE ARTIKLEN
ERFA-dage 2020 - sæt kryds i kalenderen Traditionen tro afholder vi også næste år ERFA-dage i København og Aarhus. Vi arbejder på at få programmets sidste detaljer på plads. Men vi kan allerede nu afsløre, at det bliver et særdeles stærkt program med dygtige oplægsholdere fra både forskningens og praktikerens verden. Vi sender dig snart en invitation, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. ERFA-dagen i København foregår onsdag den 4. marts hos Huone. Og i Aarhus er det Hermans i Tivoli, som lægger lokaler til onsdag den 18. marts.