| Kører dine e-learning projekter lidt på rutine? Og savner du et teoretisk indspark til at kvalificere dine valg, og til hvordan du formidler lige netop den viden, der er tiltænkt? Deltag i næste e-learning.dk netværksmøde, hvor vi sætter fokus på vidensformer i digital læring. Mødet foregår onsdag d. 25 marts kl. 10.00-13.30 Stokkerup Strandvejen 724 2930 Klampenborg. På mødet vil Else Lauridsen holde oplæg og med afsæt i både filosofi, læringsteori og praktiske eksempler rejse centrale spørgsmål: Hvad er viden for en størrelse? Hvilke former for viden arbejder vi med? Og hvilken betydning har det, når vi udvikler digital læring? Else Lauridsen er uddannet cand.it og PHD i digital læring og arbejder med e-learning hos GLS. Oplægget vil blive fulgt af casearbejde sammen med medlemmer fra e-learning.dk netværket, hvor der vil være rig mulighed for at bringe egne projekter op og få sparring. Tilmeldingsfrist: d. 16 marts 2020 |
|
Skriv endelig hvis du har spørgsmål. Vi håber på at se dig til en spændende temadag! De bedste hilsner Anne Nyboe, Learning Agency |
|
|
|