Nyhedsbrev fra Guldborgsund ZOO & Botanisk Have
Se dette nyhedsbrev i din browser

JUHUU SÅ SLÅR VI DØREN OP TIL ZOO IGEN 

På lørdag den 13. marts kl. 10:00 står vi klar til at byde alle vores gæster velkommen i Guldborgsund Zoo & Botanisk Have. Vi glæder os vildt meget til at se jer alle igen.

Men der er stadigvæk restriktioner som du/i skal være opmærksom på:
- Du skal fremvise negativ test, som er max 72 timer gammel + ID
- Børn under 15 år skal ikke vise corona test
- Max 5 i en gruppe, når i kommer og går rundt i haven
- Hold afstand til andre gæster
- Husk madpakken, da vores Zoo Café og Lamakiosk er lukket pga. restriktioner. 
- Max 5 personer i ZooShoppen ad gangen
- Pga. restriktioner kan der være tidspunkter, hvor du ikke kan handle i ZooShoppen

Corona har sat sine begrænsninger på mange ting. Det har den også for os. Det betyder bla. også, at vi ikke må åbne for vores indendørslokaler. Derfor er Naturværkstedet, Gartneriet, Regnskoven og ZooSchool fortsat lukket. Vi har i gennem de sidste to uge sørget for, at sætte afmærkninger og skilte op i haven, så det er nemmere for jer at gå rundt i haven. 

På vores Naturlegeplads og de andre legepladser har vi max begrænsning på, for at der ikke bliver for tæt pakket med gæster. Vi har f.eks. indført et nyt system ved Naturlegepladsen, hvor du som gæst hele tiden kan se, hvornår der er ledigt, så børene kan komme hen og lege. 

Vi ved godt, at der er en hel del begrænsninger og skilte i denne tid. Men vi håber meget på jeres forståelse for, at dette er et krav fra myndighederne og en betingelse for, at vi kan åbne for alle vores gæster.

Du kan læse mere på vores hjemmeside www.guldborgsundzoo.dk hvor vi har skrevet en masse FAQ omkring Corona og når du besøger Zoo. 

KOM OG HILS PÅ DE 5 STORE ODDERUNGER

Tilbage i efteråret 2020 fik vores odderpar 5 unger i to omgange. De er hen over vinteren blevet til nogle store "teenager", som er nysgerrige og vil se det hele. De er rigtig søde. Du kan opleve dem helt tæt på, når du besøger dem i vores Asienanlæg. 

SIG HEJ TIL RENSDYRET SIGNE

Hos rensdyrene Rudolf og Lisbeth er Signe flyttet ind. Hun kommer fra Odense Zoo, men er nu klar til at hilse på alle jer. Hun er stadigvæk et stort føl på knapt 1 år. Hun blev født den 8. maj 2020 midt i en corona nedlukning. Nu er Signe flyttet ind hos de to andre.

Hun er faldet godt til i flokken også selvom Rudolf har markeret, at det ham, der bestemmer.

Du kan opleve Signe helt tæt på, når du kommer og besøger os
 

HAR DU ÅRSKORT TIL ZOO?

Til alle vores trofaste årskortholdere, som desværre to gange har måtte opleve en nedlukning af Zoo. Har vi godt nyt. Vi forlænger selvfølgelig jeres kort. nu hvor i ikke har kunne  bruge det i foråret og over vinteren. 

Du kan se her, hvad du får i kompensation: 
Årskort med udløb i Oktober 2020                    
får 1 måned fra den 13. marts til 13. april
  
Årskort med udløb i November 2020                  
får 2 måneder fra den 13. marts til 13. maj
 
Årskort med udløb i December 2020                  
får 3 måneder fra 13. marts til 13. juni

Årskort med udløb i Januar 2021                        
får 4 måneder fra 13. marts til 13. juli
  
Årskort med udløb i Februar 2021                      
får 5 måneder fra 13. marts til 13. august
 
 Årskort med udløb i Marts 2021                          
får 5 måneder fra 13. marts til 13. august
 
Årskort med udløb i April 2021
får 5 måneder fra udløbsdato på kortet
 
Årskort med udløb mellem 24. maj 2021 og 12. december 2021
får 3 måneder fra udløbsdato på kortet

Hvis du er i tvivl om forlængelsen af dit årskort, vil vores personale altid være behjælpelig med at svare på spørgsmål. Tag bare dit årskort med, næste gang du skal besøge os.

PÅ GENSYN TIL VILDT HYGGELIGE OPLEVELSER I ZOO

Du kan altid slå et smut forbi ZOO og opleve dyrene helt tæt på eller bare nyde den smukke natur.
Se åbningstiderne her

Med venlig hilsen
Guldborgsund ZOO & Botanisk Have


*Har du et familieårskort, får du 10%  på bamser/legetøj i ZOO-shoppen. Rabatten gælder ikke på nedsatte varer, tilbudsvarer, is, slik og drikkevarer.

Du modtager denne email, da du har tilmeldt dig Guldborgsund ZOO's nyhedsbrev.
Email Marketing Powered by Mailchimp
Guldborgsund Zoo - Østre Alle 97 - 4800 Nykøbing F. - Denmark - Tlf. +45 5473 2700