FREDAG DEN 9. FEBRUAR 2024 Kære læser Allerførst en stor tak til de mange medlemmer, som tog sig tid til at besvare vores spørgeskema i det seneste nyhedsbrev. Læs om resultatet længere nede. Dernæst kan du glæde dig til nye medlemstilbud i Fredericia og Augustenborg, en ny serie på TV SYD PLAY - og selvfølgelig en lille konkurrence. Du får også et par tips til vinterferien: Skal du være sammen med de yngste i familien? Så er bamseuniverset Teddy Bear Art Museum i Billund et besøg værd. Eller hvad med et besøg på et ægte slot? Og endelig et tilbud til dem med rejsedrømme: Besøg Ferie for alle i Herning sidst i februar. Læs mere herunder. Med venlig hilsen ClubSyd |
|
---|
|
|
Spar 50 kr. på "En skærsommernatsdrøm" Teater Malstrøm i Fredericia opfører inden længe en af de helt klassiske Shakespeare-komedier, "En skærsommernatsdrøm". Handlingen foregår hen over et døgn, hvor det meste af handlingen udspiller sig om natten. De centrale emner i stykket er kærlighed, jalousi og sorg - fortalt med masser af humoristiske indslag. Spilleperiode 7. marts 2024 – 6. april 2024 i Det Bruunske Pakhus, Fredericia.
ClubSyd-tilbud Spar 20% på torsdagsforestillinger (dog ikke premieren) i hele spilleperioden. Voksen: Normalpris 245 kr. ClubSyd-pris 195 kr. Du sparer 50 kr. Oplyste priser er ekskl. gebyr. |
|
---|
|
|
|
|
|
Vind billetter til Shakespeare-komedie Kunne du tænke dig at opleve komedien en "Skærsommernatsdrøm"? Sammen med Teater Malstrøm udlodder vi 4 x 2 billetter til en valgfri torsdagsforestilling, værdi pr. gevinst 490 kr.
Deltag i konkurrencen senest 18. februar 2024. Vinderne får direkte besked. Gevinsten kan ikke ombyttes til kontanter. |
|
---|
|
|
|
|
|
Kendte skuespillere optræder på Augustenborg Slot Grummes Teater dykker igen i 2024 ned i den sønderjyske historie og giver genfærd og stemmer fra fortiden ørenlyd i vandreforestillingen ”Augustenborgs Stemmer”. Under forestillingen vandrer deltagerne rundt på Augustenborg Slot og oplever seks fortællinger fremført i bl.a. slottets havesal og i parkanlægget omkring slottet. De historiske karakterer fremføres af Sonja Oppenhagen, Kirsten Olesen, Malene Beltoft Olsen, Anja Owe, Kristian Halken og Kristian Grumme. Alle seks fortæller hver deres historie. Spilleperiode 5. juni - 16. juni 2024 i Augustenborg Slotspark. ClubSyd-tilbud: Spar 50 kr. på løssalg Normalpris: Løssalg 225 kr. Pensionist over 67 år 180 kr. ClubSyd-pris: Løssalg 175 kr. Prisen er ekskl. gebyr. |
|
---|
|
|
|
|
|
Ny serie: Æ Als Knejte Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, det var en rockerklub. Men i den sønderjyske knallertklub "Æ Als Knejte" taler de om følelser, spiller dansktopmusik og hilser altid med kram. Et af medlemmerne i knallertklubben er Dan Schmatz, og i serien deler han historien om sin søns sygdomsforløb og fortæller om den opbakning og støtte, han har fået fra klubbens øvrige medlemmer. Læs Dans historie Du finder hele serien på TV SYD PLAY - se et afsnit eller hele serien, lige når det passer dig! |
|
---|
|
|
|
|
|
Vinterferietip: Besøg bamseuniverset i Billund Midt i Billund ligger et museum med en ret fantastisk historie: Teddy Bear Art Museum. Det har til huse i LEGO-familien Kirk Christiansens tidligere privathjem. Siden 2005 har Gunhild (datter af Edith og Godtfred Kirk Christiansen) samlet på bamsefamilien VanderBear. Det udviklede sig til en stor privat bamsesamling, der også rummer sjældne historiske bamser. Under et besøg på Teddy Bear Art Museum bliver de voksne klogere på bamsens historie, mens børnene kan leve sig ind i bamsernes fantasiverden i de flot opbyggede scenerier. I tilgift får man et kig rundt i den store villa, hvor der også er café, workshop og butik.
ClubSyd-tilbud Ved fremvisning af medlemskort gives 20 % rabat på entré og en gratis kop kaffe for maks. 2 personer pr. medlemskort. Tag et barn med helt gratis Børn (0-11 år) i følge med en voksen har gratis adgang. Åbent onsdag - søndag kl. 10 - 17 |
|
---|
|
|
|
|
|
Vinterferietip: Besøg et ægte slot Oven på tronskiftet i sidste måned er der nok flere børn, som interesserer sig for den kongelige familie, prinser og prinsesser. Prins Joachim og hans familie boede på Schackenborg Slot i en årrække og kommer der nu lejlighedsvis. Deltag i en rundvisning på slottet, og få alle de gode historier fra en dygtig guide, mens du ser de smukke bygninger på helt tæt hold og kommer ind i de fine saloner og gemakker. Som ClubSyd-medlem får du 10% rabat på helt op til 10 billetter pr. medlemskab. I uge 7, vinterferien, er der stadig ledig plads på enkelte datoer. |
|
---|
|
|
|
|
|
Har du rejsedrømme? Drømmer du om et krydstogt, en charterferie, camping, outdoor eller golf? Du finder det hele på årets største feriemesse, Ferie for Alle, i MCH Messecenter Herning 23. - 25. februar. Som Club Syd-medlem kan du ved at vise dit gyldige ClubSyd-medlemskort i billetsalget få 50% rabat på entréprisen for maks. 2 voksne fredag den 23. februar ELLER søndag den 25. februar 2024. |
|
---|
|
|
|
|
|
Tusind tak! Omkring 500 medlemmer brugte tid på at svare på ClubSyds medlemsundersøgelse for nylig. Tusind tak for det! Bestyrelsen fik et godt indtryk af medlemmernes holdning til mange emner og dermed et godt værktøj til det fremtidige arbejde. Et af de vigtige spørgsmål var medlemmmernes holdning til digitalt medlemskab. Selv om der blandt besvarelserne var en overvejende positive stemning for rent digitalt medlemskab, vil bestyrelsen dog tage hensyn til de 32 % af medlemmerne, som endnu ikke har registreret sig digitalt hos ClubSyd. Derfor bliver overgangen til digitalt medlemskab måske lidt langsom for de af jer, som er 100% digitale. Vi håber dog inden længe at kunne tilføje digitalt medlemskort og medlemsblad som et tilvalg i en overgangsperiode. Vi forventer at gennemgå resultaterne af hele medlemsundersøgelsen på den kommende generalforsamling 21. marts. Lodtrækning blandt besvarelser Der var tre gavekort á 500 kr på højkant som tak for ulejligheden med at svare. De gik til: Aase Jacobsen, Nordenskov Karin Christensen, Rødding Martha Friis, Ribe |
|
---|
|
|
|
|
|
De fik samme gave som dronningen I det seneste nyhedsbrev udloddede vi 10 eksemplarer af det eksklusive takkekort i plakatstørrelse, som blev overrakt til dronningen i anledning af tronskiftet. De 10 vindere blev Dorte Haar, Sønderborg Tina Riis, Fredericia Hanne Røjkjær, Hedensted Marie Petersen, Gråsten Nils Jørgen Quiding, Vamdrup Anne Marie Kristensen, Varde Helle Meyer, Vejle Irene Andersen, Sønderborg Jørn Godt, Bjert Bodil Petersen, Augustenborg Plakaterne er undervejs til vinderne med PostNord. |
|
---|
|
|
|
|
|
|