Jeg er de sidste 10 år blevet spurgt af en række forfattere og forlag, om de måtte skrive eller udgive min biografi. Enkelte sultne skribenter har sågar luftet ideen om eventuelt at skrive den med eller uden min aktive medvirken. Alligevel har jeg ikke følt mig klar før nu.
Jeg fylder 60 om få måneder, og det her virker som en god anledning til at få tænkt mit liv igennem. Så er der forhåbentlig stadig nogle gode år til at arbejde med sit forbedringspotentiale, og hvem ved hvor mange år, vi får? Vi kan ikke tage noget for givet.
Grundlæggende synes jeg jo, at jeg har levet et indholdsrigt liv, hvor jeg har lært noget undervejs som andre kan have glæde af; både af det, der er lykkedes og det, der ikke er. Jeg mener ikke, at den historie kan fortælles meningsfuldt, medmindre jeg selv er med i processen. Det er også dejligt at få skrevet min historie ned, så mine børn og børnebørn for altid vil have dette minde. Og jeg er meget tilfreds med at have fået den skrevet på et tidspunkt, hvor der godt kan ligge et par spændende kapitler og vente forude. Jeg er ikke i nærheden af at tjekke ud.
Til sidst vil jeg bare sige, at det har været en fornøjelse at fortælle min historie til journalist Peter Nicolai Gudme Christensen. Bogen er blevet til på den måde, at Peter har skrevet et udkast, som jeg derefter har gravet mig ned i og skrevet igennem på en måde, hvor Peter har været med til at sørge for, at mine redigeringer ikke forstyrrede flowet i bogen, der jo på en måde også har karakter af litteratur.
Jeg håber, du vil synes om min biografi.
/Claus
