Tirsdage og onsdage kl. 18-21I februar ses planeten Jupiter flot på aftenhimlen mod syd/sydvest. Jupiter er den største planet i vores solsystem, og selvom den i øjeblikket er over 760 millioner kilometer fra Jorden, kan vi fra teleskopet se den som en meget tydelig prik på nattehimlen på grund af dens størrelse.
Tirsdage og onsdage holder vi aftenåbent i Observatoriet, hvor du i februar vil kunne se Jupiter og/eller Månen med egne øjne, hvis vejret er klart. Foto: Stellarium
28. februar kl. 19 Vidste du, at flere himmellegemer har deres egen tone? Vær med, når museumsinspektør fra Kroppedal Museum, Lars Occhionero, fortæller hvordan menneskets søgen efter himmelsk musik har ført astronomien frem. På aftenen præsenterer han også begrebet 'asteroseismologi' – videnskaben om stjernernes svingninger. Før og efter oplægget kan I besøge Observatoriet på toppen.
09.03. – 28.04. Mød en generation af skandinaviske stemmer med vægtige temaer på dagsordenen, når 36 nordiske designere og kunsthåndværkere fra ’Generation Y’ indtager Bibliotekssalen. Tre kuratorer har udvalgt en række kunsthåndværkere og designere fra en generation af nordiske formgivere, der tager livet, deres praksis og kloden både alvorligt og personligt. De udvalgte kunstnere fra Danmark, Norge, Sverige og Island formidler deres generations oplevelser og holdninger, og bearbejder personlige og eksistentielle temaer i både klassiske og utraditionelle materialer. "Generation WHY" åbner den 9. marts kl. 14.30 i Rundetaarns Bibliotekssal.
9. marts kl. 10 Hvordan arbejder nordiske designere med kønstematikker? Køn som koncept og refleksion af tidsånden er omdrejningspunktet for dette seminar, hvor en række nordiske kuratorer og kunsthåndværkere giver indblik i deres praksis og et smugkig på udstillingen “Generation WHY“ inden den åbner officielt for publikum.
NYT I BUTIKKEN: HIMMELSKE BØGER OG KONGELIGE BOLCHER
Kig forbi Rundetaarns butik i Bibliotekssalen, hvor vi har fået nye, spændende varer. Store og små kan skrive breve som kongen med både laksegl og fjerpenne. Du kan få lækre notesbøger og stickynotes med stjerner og planeter på. Eller nyd en helt særlig royal bolcheblanding fra Sømods Bolcher, der har skabt et kongeligt miks med fine små motiver fra Rundetaarns rebus – krone, hjerte og årstallet 1642 – naturligvis med de kongelige oldenborgske farver rød og gul.
Åbningstider Oktober-marts Alle dage kl. 10-18 Tirsdag og onsdag kl. 10-21 Kontakt post@rundetaarn.dk Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Opdater dine præferencer eller afmeld dig nyhedsbrevet.