Med forårets og sommerens komme begynder mange heste at gå mere ude på folden samtidig med, at græs og planter rigtigt begynder at gro i takt med stigende mængder sol og varme. Det betyder også, at du som hesteejer skal være opmærksom på, hvilke planter der gror på eller omkring din hests fold. Der findes nemlig mange planter og træer i Danmark, som er giftige for heste, men der er stor forskel i geografisk udbredelse, og hvor store mængder af de giftige planter der skal til, før de er skadelige for hesten. I denne artikel har vi fremhævet med billeder og tekst de planter og træer, som hyppigst giver anledning til forgiftninger i Danmark. Ideen med det er, at du kan tage magasinet med under armen og bruge det som et opslagsværk, når du skal tjekke, om der er giftige planter på din hests fold. Samtidig fortæller dyrlæge Guilhem Pellas fra Horsedoc Hestehospital og Tandklinik, hvilke symptomer der opstår hos hesten i forbindelse med en forgiftning, og hvordan man behandler det. |